En aften i selskab med Machine Head
Det skete i de dage før Covid-19, at legendariske Machine Head indførte turné-konceptet ‘An Evening With’. Ingen supportbands, ingen festivaler, ingen dikkedarer. Udelukkende en aften kun i selskab med Machine Head til hitparade og hygge på den gode side af to timer.
Lørdag aften i Vega genoptog de det succesfulde event, og fik sparket en større europaturne i gang med et brag af en koncert. Aftenen nåede ikke samme fortryllende højder som bandets forrige besøg i Danmark – den forrygende koncert på Copenhell – men det var tæt på. For når både Machine Head og ikke mindst deres fans er tændte, opstår en ganske særlig magi.
Fans og frontmand i hopla
Et næsten fyldt Vega kunne kort efter kl. 20 nyde tonerne af Queens “Bohemian Rhapsody” samt synet af en scene, der stille og roligt blev fyldt med røg. Og så ved man godt, hvad klokken har slået. Mægtige Machine Head var få minutter fra at indtage scenen og levere en af deres, som altid, medrivende koncerter. Og vi fik som lovet. Som vanligt blev der lagt ud med formidable “Imperium” og den groft undervurderede “Ten Ton Hammer”, før “Choke on the Ashes of Your Hate” næsten fik taget til at lette. Her røg også lyden på bassen, så en stakkels tekniker måtte kravle rundt med diverse kabler i flere minutter, men mon ikke det var trykket fra salen, der forårsagede det? Jeg tror det næsten. Energien var uforlignelig. Og det skyldtes i høj grad den altid veloplagte frontmand Robb Flynn, der som en anden glad general konstant udstedte ordrer til tropperne om circle pits, der skulle være hurtigere og vildere for hver gang. Manden er virkelig på allerhøjeste niveau, når det kommer til veludviklede frontmandsevner. Kun overgået af folk som James Hetfield, Corey Taylor og Bruce Dickinson. Og os fans elsker det. Vi æder det råt, og synergien mellem fans og frontmand stikker helt af.
Flankeret af bassist Jared MacEachern, trommeslager Matt Alston og Decapitateds guitargeni Wacław “Vogg” Kiełtyka fortsatte Flynn og hans kumpaner deres togt. Med suveræne udgaver af “Slaughter the Martyr”, “Old”, “Aesthetics of Hate”, som vandt en publikumsafstemning over “Blood For Blood”, og ikke mindst “Locust” mistede man fornemmelsen af tid og sted. Jeg hader egentlig udtrykket, men det var episk! Og sandelig om det ikke også blev til et par deep cuts. Det er ikke hver dag, Machine Head spiller ”None But My Own” eller “Now I Lay Thee Down”, men det gjorde de denne aften, og selvom Flynn sang hylende falsk i starten af førstnævnte, var det skønt med noget variation.
Variation fik vi også, da Flynn akkompagneret af Jared MacEachern spillede “Circle the Drain” og den altid skønne “Darkness Within” akustisk. For min skyld behøver det akustiske duo-jam ikke blive en fast del af deres show, men Robb og hans sidekick gjorde det glimrende. Men helt ærligt, kan folk ikke klappe kaje, når lydniveauet sænkes? Bevares, jeg ved godt, vi ikke er til klassisk koncert i Det Kongelige Teater – og guderne skal vide, at Robb Flynn også snakker fanden et øre af til alle, der gider høre på ham – men under den stille start af “Circle the Drain” var den helt gal. Man kunne intet høre af det, Robb sagde. Gå ud i baren, hvis I skal snakke. Vi andre er til koncert.
En aften man sent glemmer
Inden det skal konstateres, at aftenen sluttede fuldstændig magisk med den suveræne tretrinsraket “From This Day”, “Davidian” og “Halo”, er det på sin rette plads at komme med årsagen til, at koncerten ikke scorer absolut topkarakter. Det skyldes det uomtvistelige faktum, at flere af Machine Heads nyere numre ikke står skarpt nok blandt alle gruppens klassikere. “Rotten”, “Bonescraper”, “Outsider” og især “Is There Anybody Out There” er mere singalong-gimmicks end rendyrket kvalitet. Og helt galt er det, at gruppen holder fast i “Bulldozer” og “Catharsis”. Her faldt kvaliteten. I min optik bør de to numre glemmes og erstattes med noget andet og bedre. Men når alt kommer til alt, var det en flok Machine Head-fans, der gik meget glade hjem. Koncerten var gennemført professionel og klart blandt de bedste, denne anmelder har set med Machine Head. Og det antal er efterhånden tocifret. Lidt over to timer i selskab med et så veloplagt band, var en helt fænomenal oplevelse, som med stor sandsynlighed kommer på undertegnedes top-3, når året er omme. Tak for en forrygende aften.
Sætliste:
- Imperium
- Ten Ton Hammer
- Choke on the Ashes of Your Hate
- Now We Die
- The Blood, The Sweat, The Tears
- Is There Anybody Out There
- None But My Own
- Rotten
- Slaughter the Martyr
- Aesthetics of Hate
- Now I Lay Thee Down
- Old
- Outsider
- Locust
- Bonescraper
- Circle the Drain (akustisk)
- Darkness Within (akustisk)
- Catarthis
- Bulldozer
- From This Day
- Davidian
- Halo
