Nu baeres lyset frem

2025 var et fuldstændigt vanvittigt år for den danske metalscene. Alle de større eller etablerede bands udgav jo musik det år – hvilket da også, da året gik på hæld, fik mange til at spørge sig selv, hvordan 2026 så ville gå. Er der overhovedet noget at se frem til, når man nu ved, man ikke får nye ting fra bands som Baest, Afsky eller Cabal? Der var endda en hel del, der proklamerede, at 2026 ville blive et ligegyldigt år, nu hvor næsten alle deres all-stars var sat ud af spillet.

En sådan konklusion må siges at være at male fanden på væggen, for lad os nu ikke glemme, at metallen trives bedst i undergrunden – sådan har det været siden de spæde 80'ere, og sådan er det fortsat. Lysbaerer må siges fortsat at være et undergrundsband, og et med noget på hjerte. Det er godt og vel to år siden, vi sidst hørte noget fra duoen, men nu er d’herrer Mascagni og de la Sencerie klar med en ny omgang trolddom.

Oppe i … næ!

Hvor I: Som et Lys i Natten, Må Vi Alle Finde Frelse omhandlede personlige kampe og nederlag som fødselsdepressioner og generel livslede, har Trolddom en mere klassisk black-tematik, nemlig hekseprocesserne i Europa op gennem det 17. og 18. århundrede. Derfor er det jo oplagt at undre sig over, om musikken så ligeså vil være mere klassisk og norsk.
Man skal dog ikke høre mange sekunder, før man opdager, at det ikke just er tilfældet – tværtimod. Satan og Bergen har faktisk aldrig været længere væk fra Lysbaerers univers end her på Trolddom.

Derimod har bandet virkelig omfavnet det post-blackede, endda i en sådan grad, at albummets første reelle nummer, ”i månens blanke skær”, formåede at få mig til at tænke på hele to Deafheaven-numre – endda fra to vidt forskellige plader. Ydermere har det instrumentelle intermezzo ”med formløs væren” afgjort noget Sunken'sk over sig. Ligeså kan man da også trække tråde til Orms to mastodonter, Ir og Intet • Altet, dog er Trolddom mere rå i sit udtryk og sin lyd – hvilket jeg også påskønner.
Jeg kunne dog have ønsket, at begge intermezzi, ”en afsked” og føromtalte ”med formløs væsen”, var noget mere – eller sågar noget mindre. Forstået således at de enten kunne være blevet kogt ind i de to numre, der efterfølger, eller måske være blevet til noget større end blot to gange tre og et halvt minuts ventemusik. For når nu pladens resterende numre alle har en spilletid på et sted mellem 10 og 13 minutter, ja, så virker det lidt spøjst at klemme sådan to små krabater ind midt i det hele. Heldigvis gør det ikke det store, for musikken på Trolddom er god – rigtig god. Lysbaerer har virkelig oppet sig, og det er svært helt reelt at finde noget at være kritisk over for – ud over det, jeg allerede har nævnt. Musikken er markant mere varieret end på bandets debut, og helt generelt lyder det også bare bedre – og større.

Der er ingen bånd, der binder mig … !

De eventuelle bånd, som de to musikere tidligere har haft bundet om sig, er blevet kappet, og der markant mere saft og kraft i musikken – de kreative energier flyder virkelig. Det, jeg dog værdsætter mest, er, at der bliver eksperimenteret og leget meget mere med vokalen end før – de la Sencerie står blandt andet for clean vokalpassagerne, og det fungerer fantastisk godt at have flere stemmer og teknikker på albummet.

For hvor herlig musikken end var på I: Som et Lys i Natten, Må Vi Alle Finde Frelse, så var vokalen bestemt det, der skulle arbejdes mest med. Men med denne opdeling kan vi nu også sætte flueben ved det – og ergo står vi med et enormt stærkt produkt, der blot lige mangler den sidste omgang lak.