Foto: Lykke Nielsen
Meget mere end et sideprojekt
Lysbaerer, der opstod som et sideprojektet fra Lamentari, bar for første gang deres lys til den danske metalscene tilbage i 2024 med debuten I: Som et Lys i Natten, Må Vi Alle Finde Frelse. Samme år spillede de på Copenhagen Metal Fest, og både album og koncert var lovende udspil fra to dygtige kunstnere, men ikke uden problemer. På TROLDDOM, der udkom tidligere i år, var de fleste af vores kritikpunkter heldigvis forsvundet som dug for solen. Spørgsmålet var så, om det også ville gøre sige gældende denne sene nattetime på A Colossal Weekend, hvor festivalens første akt skulle lukkes ned.
Lys i kælderen
At folkene bag Lysbaerer er hamrende dygtige, vidste man jo godt. Også at førnævnte TROLDDOM er et virkelig godt album. Alligevel blev jeg fra nærmest første sekund fuldstændig blæst bagover af åbneren "i månens blanke skær". Dette konstant omskiftelige nummer blev leveret knivskarpt og med en imponerende overbevisning. De på en gang atmosfæriske og episke sekvenser blev effektivt afbrudt af heftige udladninger og nærmest thrashede riffs. Vokalerne er og bliver nok ikke bandets styrke, men de blev leveret langt bedre, end jeg før har hørt det. Man hørte anerkendende musikalske nik til både Solbrud og Orm, men det var stadig umiskendeligt Lysbaerer det her. "i månens blanke skær" er et gennemført genialt nummer, og en bedre start på en natseance fås næppe.
Det blev så til gengæld en udfordring at følge op på denne blændende begyndelse. For de to næste, og dermed også sidste, numre kunne ikke helt følge trop. Man mistede lidt energi på "forsonet gennem røgens slør" på trods af det fræsende tempo efter introen. Vel var der også her smukke og medrivende elementer, der var bare færre af dem på det over 10 minutter lange nummer. Det er til gengæld sjældent, vokaler lyder bedre live end på pladen, men det skete igen her, når Mascagni og de la Sencerie skreg sammen.
Ligesom de gamle drenge i Orm er Lysbarer ikke bange for at føje andre elementer til den traditionelle black metal. Det fik vi flere eksempler på under sidste nummer, "fra aske til intet". Her var der desværre igen udfordringer med de rene vokaler. Nok passede de perfekt ind, og sangskrivningsmæssigt var der intet at komme efter, men at ren vokal er svært i ekstremmetal, fik vi desværre endnu et eksempel på her.
Hold momentum, tak
Black metal er ikke for alle, og det mærkede man henimod slutningen, da ganske mange begyndte at udvandre fra den lille kælder. Det var synd, for de gik glip af et dygtigt band på vej opad. Os, der blev, fik en fed oplevelse, for samlet set har Lysbaerer løftet sig gevaldigt, siden jeg så dem sidst på Copenhagen Metal Fest, og man kan kun håbe, de holder momentum, for så er der noget stort i vente for både dem og os.
Sætliste
"i månens blanke skær"
"forsonet gennem røgens slør"
"fra aske til intet"