Luca Turili kommer flyvende fra start med hans alternativ til Rhapsody Of Fire

I mange tilfælde har et farvel været negativt. Der er dog nogle få undtagelser, såsom Metallica og Megadeth, og her Rhapsody of Fire og Luca Turilis Rhapsody. Bandet er fra Italien, og spiller symfonisk power metal, ligesom før de splittedes. Derefter kom der et par ændringer i line-upen, blandt andet da trommeslageren ikke kunne spille i begge bands. Her i 2012 kom deres debut-album Ascending To Infinity, og oplevelsen er forholdsvis positiv. Luca Turili har en forkærlighed for den scenematiske verden, samt soundtracks, og det høres tydeligt på introen "Quantum X", som kunne være revet direkte ud af en filmtrailer. Det starter med at lyde lidt arabisk, men derefter kommer det episke orkester også, efter lidt tale. Det hele er med her, lige fra kor til trompeter, og det passer sammen vildt godt. Derefter fader lyden, og det næste nummer starter med et halvsimpelt riff. Derefter kommer trommerne i mid-tempo, og forsangeren synger. Han lyder skræmmende meget som Fabio fra Rhapsody of Fire, og synger mindst lige så godt. Dog ikke med så stor variation i sin stemme. Orkestret ligger i baggrunden, og har alligevel meget stor betydning, da det nærmest giver aromaen, mens bandet giver smagen. Man støder også på den samme blanding af keyboard og guitarsoloer, som man finder i Rhapsody of Fire. Det lykkedes dem ret godt, men jeg synes nu at Starpoli (fra Rhapsody Of Fire) gør det bedre, fordi han får det til at flette bedre sammen end de gør her. På andet nummer kommer orkestret mere over i form af kor i omkvædet og violin. Det virker super godt, men kan også overskygge lidt. På andre områder falder niveauet dog overhovedet ikke, og man er stadig underholdt, ligesom før. Dog mangler keyboard delen i guitarsoloen. Gennem albummet kommer der nogle små fine stykker, blandt andet fløjten i starten af "Excalibur" og et mere episk i starten af "Dark Fate Of Atlantis". Disse stykker kunne godt tyde på at Luca Turili har spillet lidt med sine orkestermuskler, for det er han satme dygtig til! Her har Starpoli og resten af Rhapsody Of Fire svært ved at følge med, for Lucas er virkelig fængene, og man kan ikke lade være med at fløjte med! Luna er det eneste stille nummer på albummet, hvor der også kommer noget kvindelig vokal, og orkestret får mere indflydelse. Det er et rigtigt smukt nummer, og det er mest af alt orkestret der tager æren for det. Albummet slutter af med et langt nummer, ligesom på Rhapsody Of Fires albums, og det er næsten lige så godt. Der mangler dog lige lidt mere struktur, og så skulle det være mere power end det er episk. Så havde den været der. Man skulle tro at når et genialt band splittes, kommer det et genialt og et knap så genialt band ud af det. Med splittelsen af Rhapsody er vi endt med to genialt bands, og Luca Turilis Rhapsody kommer flyvende fra start med en dejlig stykke symfonisk episke power-præsentation uden lige. Luca Turili formår virkelig at tage det som Thapsoddy Of Fire har fået success på, og bevæge det i en anden retning uden at ødelægge det, hvilket kan være svært, og derfor kan den anbefales til alle fans af power metal, specielt fans af Rhapsodyof Fire. Vi mangler bare Christopher Lee som fortæller… Trackliste 1. Quantum X 2. Ascending To Infinity 3. Dante's Inferno 4. Excalibur 5. Tormento E Passione 6. Dark Fate Of Atlantis 7. Luna 8. Clash Of The Titans 9. Of Michael The Archangel And Lucifers Fall Dark Fate Of Atlantis er singlen fra albummet, med en video væsentlig mere intetsigende end selve sangen.