Da en stjerne delte sig i to
Sjældent hører man om metal fra Italien, men en perle eller to kommer fra tid til anden der fra. En af disse perler er det symfoniske power metal band Rhapsody of Fire, som desværre delte sig i to i 2011, da guitarist, sangskriver og medstifter Luca Turili sagde pænt farvel og tak.
Mens Rhapsody of Fire fortsatte, lavede Luca sit eget band. Begge bands har udgivet materiale siden da, men ingen har nået det niveau, de var på før. Luca Turili har med Prometheus - Symphonia Ignis Divinus gjort det mest vellykkede forsøg, men det lykkes alligevel ikke helt.
Rigtig godt, hvis man kan lide smagen
Albummet starter ud med den obligatoriske episke intro, der matcher et dystert albumcover. Andet nummer er mere up-beat med et nærmest positivt udtryk, hvilket står i en skarp kontrast til introen. Bandet er som sædvanligt velspillet med stærke præstationer fra hele bandet, og Luca Turilis talenter er tydelige.
Albummet er godt varieret med stille numre som ”Notturno” og det lidt større, mere episke som nummeret ”Anahata”. Det er kælet for detaljerne, som der også er tonsvis af. De fleste ligger i de symfoniske elementer, som albummet bugner af. Selvsagt en fordel, hvis man er til symfonisk metal og holder af, at blive udfordret på andet end lyden af en Marshall.
Det virker bedst når parterne er samlet
Undertegnede savner den tid, hvor Luca Turili var i Rhapsody of Fire. Hver for sig laver de bare ikke perler som The Frozen Tears of Angels og Power of the Dragonflame. Det beviste Rhapsody of Fire med Dark Wings of Steel og Luca Turilis Rhapsody med Ascending to Infinity og nu dette album. Bevares, Prometheus er bedre end både forgængeren og Dark Wings of Steel og er generelt bedre end de fleste symfoniske power metal albums. Men tanken om, at det sagtens kunne være bedre ligger lige under overfladen.
Udover ovenstående virker noget af lyrikken idéforladt, og den symfoniske del fylder rigtig meget. Sikkert også for meget for de fleste, men er du fan, venter en dejlig times tid i selskab med dit anlæg.
