Isengard - Høstmørke

Høstmørke

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Folk metal
Antal numre:7

Officiel vurdering: 2/10

Brugervurdering: 7,3/10 baseret på 3 stemmer.

Isengards album "Høstmørke" lægger ud med et guitarriff, som bringer mig tilbage til de sene 1980’ere, og som bakkes op af en ganske lødig basgang, der lover mig, at dette album skal sikre mig små 40 minutter i hyggeligt selskab med melodiske, mjøddrikkende vikinger. Denne følelse slutter dog brat, da en helt malplaceret opera-wanna-be-stemme trasher den.

Når man hører navnet "Isengard" associerer man selvfølgelig med det samme til Tolkiens univers, og det er da også den stemning, der møder os, når vi lytter til introen på andet nummer "Landet og havet", som starter med samme stemme fra det tidligere omtalte nummer – denne gang med en vældig fyldig rumklang. Det lyder dog stadig ikke rigtig lækkert.

Det samme gør sig gældende ved "Thorspawn Chalice", hvor det ikke helt er til at bestemme, om man sigter efter et klassisk skrig, et growl eller måske noget helt andet.

Råt, upoleret og udygtigt. Det er disse ord, der bliver ved med at flyve rundt i mine tanker, når jeg skal prøve at sætte ord på Isengards udspil. Mens jeg til tider bliver medrevet af den dystre og oprindelige vikingestemning og samtidigt en nostalgisk 90’er metal-følelse, bliver jeg stadig ikke overbevist.

Imusic

Kommentarer (5)

metalfreak

Tidligere anmelder

Indlæg: 27

Uværdig kritik af dette album

Uværdig kritik af dette album og er man til Darkthrone bare med en folk vokal og mere black/folk præget musik, så er isengard et godt valg. Isengard er nemlig et side projekt som Fenriz (Darkthrone) havde i 90'erne, for at få afløb for alle de kreative ideer der ikke passede ind i Darkthrones musik. 80% herfra.

metalfreak gav Isengard - Høstmørke 8/10.

TFS

Indlæg: 32

Kreative ideer ??? Lyder da

Kreative ideer ??? Lyder da mest som en blanding af gamle Bathory skiver (pre Requiem). Jeg skal give hele dyret en lytter før jeg stemmer.

TFS gav Isengard - Høstmørke 6/10.

MrsHumbuk

Tidligere anmelder

Indlæg: 1

@ Metalfreak: Du har ret. Er

@ Metalfreak: Du har ret. Er man til Darkthrone, er dette sikkert et mægtig int album - men det er jeg ikke :-)

Hver vores smag - heldigvis, ellers ville denne side nok med tiden blive lidt ensporet ;-)

metalfreak

Tidligere anmelder

Indlæg: 27

Det er da oss en gammel sag

Det er da oss en gammel sag der er blevet anmeldt (1995) selvom den nu lige er blevet genudgivet (2010), men med en ekstra skive der indeholder alt musikken som oss er på den oprindelige skive, men bare med Fenriz kommentar henover.
Indrømmer at det er en lidt speciel skive, som ikke er for hvem som helst. ;)

metalfreak gav Isengard - Høstmørke 8/10.

TFS

Indlæg: 32

Jeg bliver heller aldrig fan

Jeg bliver heller aldrig fan at det her underproducerede stads, men efter et genlyt synes jeg sådan set at skiven er ok. Dog vil jeg nok mene at "Thornspawn Chalice" er et fuldstændigt meningsløst indslag. Passer slet ikke til de første 5 tracks, som jeg faktisk synes ok om, lyder mere som en kort version af Blood, Fire, Death med lidt ekstra skrigeri. Havde det været mere i stil med den først halvdel af albummet, kunne jeg lettere have tilgivet "Total Death".. nu fremstår det bare som ekstra meningsløs larm efter TC.. Fordi jeg faktisk er positivt overrasket over hvordan de første fem numre fungerer, synes jeg godt jeg vil give Isengard 60%.

TFS gav Isengard - Høstmørke 6/10.

Tilføj kommentar