Man kan mene om nu-metal hvad man vil, men jeg har altid godt kunnet li’ hvad Ill Nino musikalsk står for – sange der lige på og råt skærer ind til benet med nogle hårdtslående riffs og nogle gode melodier. Især på bandets tre første album har det fungeret godt og Ill Nino har altid haft en vis genkendelighed over deres musik.
Ill Nino holder da også stadig fast i deres signaturlyd på "Dead New World", der er kendetegnet ved masser af karakteristisk percussion under riffsene og i omkvædene – "Dead New World" er måske en anelse mere metallisk end tidligere albums, men ellers er der ikke ændret på mange parametre.
Desværre halter materialet på "Dead New World" gevaldigt og de lidt ligegyldige sange gør at man hurtigt fokuserer på, hvor ens virkemidler, der anvendes hos Ill Nino. Bandet har på andre albums kunne holde interessen oppe, men uden nogle ordentlige melodier, falder det sgu’ lidt fra hinanden og bliver alt for middelmådigt.
Kun nogle få gange ("How Could I Believe" og "Bleed Like You") på den seneste plade er det muligt at genkende lidt af fordums styrke hos Ill Nino og det hjælper bestemt ikke på det overordnede indtryk at inkludere en lidt kikset coverversion af Smashing Pumpkins’ "Bullet With Butterfly Wings".
Kommentarer (1)
TFS
Indlæg: 32
Har "desværre" kun adgang til
Har "desværre" kun adgang til streaming versionen på Spotify, som er begrænset til 4 sange, men så slipper jeg da for SP coveret :)
På baggrund af "God is only for the Dead", "The Art of War", "Ritual" og "If you were me", må jeg erklære mig enig med anmelder. Ikke dårligt som sådan, men ensformigt er det sgu
TFS gav Ill Niño - Dead New World 4/10.