Hooded Menace - Effigies of Evil

Effigies of Evil

· Udkom

Type:Album
Genrer:Doom metal, Death metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Dette album indledes af den over 10 minutters lange sang "Vortex Macabre", som fungerer som en vellykket intro, da den starter i den dystre ende tilsat noget der kunne lyde som en storm i baggrunden. Jeg finder det ret atypisk, at den første sang på albummet er så lang, da introer normalt ikke plejer at vare meget mere end to minutter, men til det kan man så sige, at nummeret egentlig både består af en intro og en hel sang. Generelt kan man sige, at albummet er melankolsk og dystert hele vejen igennem, og udover det er praktisk talt umuligt at tyde, hvilken tekst vokalerne, som består af growling, kommer ud med. Desuden virker musikken til tider lidt kedelig i det. Især den første sang finder jeg alt for langtrukken, og det er ikke så smart, når det er den der giver førstehåndsindtrykket. Jeg synes at albummet virker for ensformigt, da sangene minder meget om hinanden. Vokalerne kunne også godt have været bedre og mere fængende, end de er. For selvom der er visse steder i numrene, hvor growls'ne er tilstrækkeligt onde, og det lyder godt, lyder vokalerne til tider også lidt komiske. Det er lidt svært at beskrive helt præcist, men det forekommer mig åndssvagt. Effigies of Evil er bestemt ikke et album, du behøver at eje, hvis du er til black inspireret døds metal. De fleste metal fans vil i hvert fald ikke have svært ved at vævne en lang række af andre albums, der er mere værd at høre på end dette. Er du Hooded Menace fan, jamen så få fat i pladen… men ellers bør du nok finde noget andet at bruge dine hårdt optjente på. Trackliste: 1. Vortex Macabre 2. Effigies of Evil 3. In the Dead We Dwell 4. Curses Scribed in Gore 5. Crumbling Insanity 6. Summoned into Euphoric Madness 7. Evoken Vulgarity 8. Retribution in Eternity

Her kan du lytte til sangen Evoken Vulgarity, som er det næstsidste nummer på pladen.

Tilføj kommentar