The Haunted - Unseen

Unseen

· Udkom

Type:Album
Spilletid:42.30
Antal numre:12

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 8,5/10 baseret på 2 stemmer.

De fire første sange demonstrerer ganske tydeligt at The Haunted med "Unseen" har skabt et alsidigt album med masser af fokus på melodi. Således er der tempo ("Never Better"), masser af tyngde ("No Ghost") og ikke mindst masser af rigtig fede melodier. Og det betyder da også at Peter Dolving på det seneste album fokuserer mere på at decideret synge og beviser til fulde, hvilken kapacitet manden er med sin alsidige vokal og "Unseen" står klart som en magtdemonstration ikke mindst grundet Peter Dolvings vokale udfoldelser.

Forgængeren "Versus" var i denne anmelders øjne et noget jævnt udspil uden de store højdepunkter, men "Unseen" viser et band med meget mere overskud og det høres også i sangenes arrangementer, hvor eksempelvis "The Skull" tager nogle overraskende drejninger. I det hele taget udmærker albummet sig ved at de fleste sange er udstyret med en fed hookline og en sang som "Disappear" ryger direkte ind på hjernebarken og er ganske umulig at få ud af hovedet igen.

Er "Unseen" så på fuld højde med "The Dead Eye", "Revolver" og debutskiven? Det er sgu’ svært at sige på nuværende tidspunkt, men det er klart et album, der kan matche disse og hos denne anmelder er albummet mindst oppe i top tre blandt The Haunted-albums. Albummet vil nok mest appellere til fans af "The Dead Eye" på grund af den mere eksperimenterende natur på albummet, hvorimod de fans der forventer et mere thrashet og aggressivt album måske nok vil kunne genere et mindre klynkekor grundet de mere melodiske indslag på "Unseen".

Tilføj kommentar