Mere tung dansk død, nu!
Danmark har over de sidste 30 år været garant for en god gedigen gang dødsmetal – indrømmet, at meget af det lyder som kloner af Illdisposed, hvilket har ført til udtrykket jydedød. Men under alle omstændigheder så har Danmark i overflod af mere regulær død. Skal det dog være mere brutalt, så begynder den rød-hvide scene at falde af på den – kun 19 ud af Metallums 458 danske dødsmetalbands er også tagget brutal død. Det nyeste af de 19 skal vi dog se nærmere på i dag. Nærmere bestemt den unge aarhusianske duo Guttural Disgorge og ep'en The Slamputation Tapes.
Solide mukkerthug med masser af fremtid
Ligesom på debut-ep'en Enthralled By Mutilation så lægger The Slamputation Tapes sig også i den klassiske ende af den moderne brutale død. Hvilket kort fortalt vil sige, at hele lydbilledet er stemt i kælderen og kommer svingende som en mukkert, der nådesløst tæver lytteren, indtil der ikke er andet end rødt gelé tilbage.
Efter en smuk duet af motorsavslemlæstelser og børnesange rammer “Elbow Deep Anal Fisting” som ja, en knytnæve i endetarmen. Nummeret åbner selvfølgelig med et humoristisk sample, det er jo trods alt brutal død i 2024. Men derefter lander et solidt, effektivt og pumpende midttempo-groove, trukket direkte ud af lærebogen for brutal død, lægger stemningen og viser, at den aarhusianske duo har godt styr på fundamentet for genren. Gutterne kan dog mere end bare bygge et godt fundament. På “Slamputation” giver vokalist Anton Theilade en fremragende og næsten vammel præstation, mens guitarist Ludvig van Norde udvider arsenalet med en glimrende melodisk solo, lækre temposkift og igen demonstrerer sine evner inden for grooves og knoglebrækkende breakdowns. At nummeret også er gæstet af Guttural Slug- og Septic Congestion-vokalist Jack Christensen, har muligvis også presset duoen til at lægge sig yderligere i selen.
Der mangler dog lige at blive slebet en del kanter, før The Slamputation Tapes for alvor bliver indstillet til playlisten på Guantánamo-basen. Overgangen til soloen på “Slamputation” har lidt samme elegance som at falde over en kantsten, men der er behov for flere soli i brutal død. Det kan ikke passe, at Analepsy nærmest skal have eneret på brutal død med melodi. “Blood Orgy” lyder, til trods for navnet, som en noget mere blodfattig udgave af “Elbow Deep Anal Fisting”, da nummeret nærmest forfalder til et langtrukkent breakdown. Og så er der generelt set også alt for få temposkift på ep'en. “Slamputation” er reelt set det eneste nummer, hvor der for alvor kommer fart i trykluftshammeren. Resten af ep'en foregår i et udmærket, men meget ensformigt midttempo.
Forhåbentlig lyden af en ny generation
Til trods for dette, så vil jeg argumentere for, at The Slamputation Tapes er en af de største positive overraskelser i dansk dødsmetal i år. At så unge gutter på deres kun anden ep viser en så stor forståelse for, hvordan den brutale død med sine grooves, breakdowns og voldsomme lydbillede skal skæres, det kan kun gå en lys fremtid i møde.
