Interessant og underrepræsenteret
Sidst den danske afdeling af Wacken Metal Battle blev afholdt, var i 2019, og da blev metaldanmark introduceret for en del interessante bands. Selvfølgelig var der vinderne Katla og deres dundrende doom, men man skal bestemt ikke glemme de evigt glade thrashere i Demolizer eller Moloks teatralske black metal. Men i Danmark er hverken doom, thrash eller black genrerne specielt underrepræsenterede. Det er brutal dødsmetal derimod. Hvilket leder os til dagens band, Aegis of Nothos – eller Aon som de hed dengang i 2019. Det var ikke verdens mest mindeværdige optræden, men det var alligevel interessant nok til, at man ville have mere, og mere skal vi nu få! Sidst i juni udgav bandet debuten Chronicle, og det er en interessant størrelse.
En brutal genrebastard
Som sagt gør Aegis of Nothos sig i brutal dødsmetal, men Chronicle er meget mere end det sædvanlige dødslokomotiv fyldt med parterede lig og blikdåser. Der bliver i lige så høj grad kigget dybt i både gryden med deathcore og teknisk dødsmetal. En kombination der straks får elitære typer fra alle involverede genrer til at gøre det omvendte korsets tegn, men hvis man forsøger at vinde disse menneskers gunst, ja, så har man allerede skudt sig selv i foden.
Chronicle er heller ikke en plade, der har i sinde at være kæledægge for nogen eller noget. Efter et nærmest ikonisk nihilistisk klip fra serien Mr. Robot, pulveriserer ”Into Annihilation” hver en trevl af tryghedsfornemmelse og inviterer indenfor til en halv times glimrende og gruopvækkende audiens hos Aegis of Nothos. Et besøg der på ingen måde går stille for sig. Alt hvad der overhovedet kan skrues op på 11 er skruet op. Chronicle giver deathcoren og den brutale død en fænomenal teknisk overhaling, som man kun kan tage hatten af for. Ja, det er programmerede trommer, men for at matche den hastighed hvormed ”The Dead Sustain Us” og ”Pollution” leverer det ene skalpelskarpe riff efter det andet, så er der ikke mange muligheder, nu Gene Hoglan og Archpires Spencer Prewett har et job. Men en ting er at køre lytteren totalt over med guitarekvilibrisme hurtigere end hjernens synapser kan opfange – en ganske anden er, hvad der sker, når tempoet sænkes. Her kommer Chronicle bestemt heller ikke til kort. Komplet med kaffeafkalkningsbrøl der får alle de rigtige steder til at vibrere, disker ”War” og ”Necropolis” op med breakdowns, der med lethed sender dig igennem gulvbrædderne, ned i soklen og efterlader dig i den jord, du en dag skal genopstå fra. Ønsker man sig så lidt fred, mens man ligger og venter på at gøre en verdensberømt mellemøstlig zombie kunsten efter, så har Chronicle også din ryg der. ”Into Annihilation” og ”Pollution” bryder det brutale hærg med et par ganske udmærkede melodiske soli, så man lige kan hvile ørerne, inden trommehinderne tages om gidsel igen.
Et lille kritikpunkt omkring Chronicle er dog, at trommerne af og til løber lige lovlig løbsk og stjæler opmærksomheden fra, hvad eksempelvis ”The Dead Sustain Us” har at byde på. Programmerede trommer er en præmis, man bliver nødt til at acceptere, når man har med brutal død og dens sindssyge fætter slam at gøre, men de kontrolleres og stjæler ikke opmærksomheden fra de mere interessante elementer af musikken.
Bree, breakdowns og brutale teknikaliteter
Man skal lede længe for at finde bare en håndfuld gode danske brutale dødsmetalbands. Gorecunt, Guttural Slug og Septic Congestion er umiddelbart de eneste, men nu kan Aegis of Nothos bestemt også skrives på denne liste – måske endda øverst. Med Chronicle tager de københavnske gutter udgangspunkt i den brutale død, men kombinerer den samtidig med det bedste og tungeste fra både deathcore og teknisk død og ender med et resultat, der sjældent er hørt bedre her til lands.