Ghost spiller koncert i Royal Arena, København S .
Ghost - Popestar

Popestar

· Udkom

Type:EP
Antal numre:5

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Ghost udgiver ny EP

Det svenske rock-/metal-/pop-band Ghost udgiver en EP ved navn Popestar forud for deres Popestar-turné, der sjovt nok begynder samme dag, som denne EP udgives. Dette er meget sigende for Ghost, hvor intet er overladt til tilfældighederne, men virker planlagt ned til mindste detalje, hvilket ses i deres musik, optræden, fremtoning, udseende og promovering.

Ghost formår at dele vandene inden for metalmiljøet, og denne EP vil helt sikkert ikke råde bod på dette. EP’en er fyldt med poppede gimmicks og ikke mindst det ene nye Ghost-nummer, “Square Hammer”, der har et super catchy omkvæd, som flere metalhoveder helt sikkert vil græmmes over. “Square Hammer” har dog helt sikkert hitpotentiale, og jeg er sikker på, at det nummer kommer til at tage Ghost-fans med storm.

EP’en består derudover af fire covernumre, hvoraf det mest kendte er Eurythmics’ “Missionary Man”. Disse sange har i min optik ikke samme kvalitet som “Square Hammer”, men igen er det en del af hele Ghost-konceptet – fire covernumre og ét originalt nummer, det samme var tilfældet på det Dave Grohl-producerede ”If You Have Ghost”. Dermed ikke sagt, at de fire covernumre ikke er udmærkede – personligt ville jeg dog hellere have hørt nye numre skrevet af Ghost. Fyldt med spænding må vi vente på, om dette også afføder et nyt album inden for den nærmeste tid.

Popestar får 9 kranier, udelukket på baggrund af "Square Hammer", de resterende sange ligger nede og roder på en 6-7 kranier.

Tracklist

  1. Square Hammer
  2. Nocturnal Me (Echo And The Bunnymen cover)
  3. I Believe (Simian Mobile Disco cover)
  4. Missionary Man (Eurythmics cover)
  5. Bible (Imperiet cover)