Hold da helt fucking kæft, manner! Det her her, det er fandeme fucking fedt. - Og så kunne min anmeldelse egentlig godt slutte her, da denne udgivelse maser sig kraftigt på til at blive album of the year. Efter den fuldfede "Clayman", kunne man jo ikke ha' andet end kæmpe forventninger til denne opfølger - og det er jo tit farligt når det går sådan. Men ikke denne gang, for her får man i både pose og sæk, røv og hoved, af alt hvad ens hjerte kan begære af svensk klassestål indenfor melodød. Men In Flames er så meget mere end den melodød de i sin tid selv var med til at definere. Jeg kan ikke mindes af have hørt et så gennemført album indenfor genren, det tætteste er vel netop "Clayman" - men man kan alligevel ikke sammenligne de to albums overhovedet. "Reroute To Remain" har bare i overflod af det hele, hvadenten vi snakker fede riffs, fantastiske melodier, fed produktion og memorable omkvæd der bare sidder lige i skabet. Jeg kan med andre ord kun anbefale dig fluks at erhverve dig et eksemplar af denne gudeskive...