Bliver potentialet forløst?
Jyderne fra Sansera gik først sammen i 2020 og har siden udgivet en række singler og udspil. Særligt Funeral for a Broken Mind, som var bandets første fuldlængdealbum, bød på en opvisning af bandets evne til at kombinere tung, rå musik med høj intensitet i et destruktivt univers. Features fra – måske lidt uventet grandprixdeltager - Nicklas Sonne, og Cabals Andreas Bjulver bidrog med henholdsvis tyngde og komplet destruktion.
Vi havde også fingrene i albummet her på sitet, hvor der blev talt om et band med stort potentiale. Nu er Sansera klar med deres nyeste EP, Soleil Noir, og gad vide, om trioen kan fortsætte, hvor de slap, og bygge videre på det fundament, som deres første album havde skabt?
En potent gryderet: Er Danmark klar til thall?
Vi har at gøre med en EP med i alt fem sange, som kombinerer elektroniske elementer, nedstemte guitarer og en aggressiv vokal. Ved første lytning trækkes der klare tråde til en moden blanding af metalcore og deathcore, men frem for alt thall (ledt af Vildhjarta, Humanity’s Last Breath osv.). Dog får vi undervejs masser af både mørke og fredfyldte atmosfæriske sektioner, der sniger sig ind på numrene og giver et ekstra lag af intensitet. Mod slutningen af EP'en får vi sågar også et halvt minuts tid med opera.
På “In Silence” bevæger trioens sig mellem atmosfæriske og rolige passager direkte over i et destruktivt post-metal-lydbillede med en højoktav vokal. Slutningen af skæringen bygges op som et vaskeægte EDM-nummer med en elektronisk opbygning, der glider over i et breakdown af dimensioner. “In Silence” er i sig selv et blend af deathcore, post-metal og djent/thall, samtidigt med at vi får elektroniske elementer mixet ind. Generelt set er det en nådesløs, men ganske gennemtænkt anretning af destruktion.
“Beautiful Sin” er et unikt nummer, da det starter som de fleste andre deathcoreskæringer – med masser af fart og intensitet. Lige netop dette er der jo beviseligt et større crowd, der påskønner, og energien er altså ikke at tage fejl af. Men hele sidste tredjedel af nummeret er dedikeret til et lydbillede præget af tunge thallriffs henover et meget roligt og fredfyldt baggrundslydbillede, som langsomt ebber ud i stilhed. Det er modigt at dedikere så meget af sin EP på sådanne eksperimenter, men det rammer i min optik helt rigtigt.
Når man putter for mange ingredienser ned i en gryde, så kan det risikere at ende med noget, der er for komplekst for vores smagsløg at dissekere og beskrive. Det samme gør sig gældende for musik. Selvom Sansera er tydelige i deres opdeling af elementerne, og der er rigeligt plads til både smadder og stemning, så er spørgsmålet, om danskerne er klar til et så potent mix som dette. Thall er lidt som prog. Det er musik for musikere, så hvor stort er potentialet egentlig for denne type musik, selvom der ganske tydeligt er masser af talent og evne bag instrumenterne og vokalen?
Jyderne har fat i noget – men hvor meget?
Sansera har udviklet sig en del siden 2023, hvor Funeral for a Broken Mind udkom. Det skulle de selvfølgelig også helst, men trioen har tilsyneladende brugt tid på at definere deres musikalske retning og raffineret netop denne. Vekslingen mellem tunge sektioner og atmosfæriske lydstykker er stadig et stykke fra black- og post-metallen. Særligt de nedstemte guitarer trækker klare tråde til thall-bevægelsen, hvilket resulterer i, at Sansera ikke bare er et eller andet tilfældigt deathcore- eller metalcoreband, men viser en dybde og unik lyd i deres univers.