Fiakra - Invasion

Invasion

· Udkom

Type:Album
Genre:Heavy Metal
Spilletid:57.40
Antal numre:12

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

I New Jersey, i den lille by Freehold boede en mand ved navn Kenneth. Han ville gerne bringe den traditionelle heavy metal tilbage, og det ville han gøre i Europa, da den traditionelle heavy metal blev stort set ignoreret i Amerika. Det blev til Hexen, som kom til verdenen i 2000. Under det navn nåede de at udgive to eper og et fuldlængdes album. De nåede også at skifte et par medlemmer ud. I 2009 blev de nød til at skifte navn, da et band ved navn Hexen allerede eksisterede i California. Deres nye navn er Fiakra, og de er endt med at spille traditionel heavy metal med stærke indflydelser fra power, folk og thrash. Deres første album i det navn hedder Invation. Jeg må sige at det er et meget godt resultat.

Lyrisk kredser de meget om krig foregående omkring middelalderen. Den del fanger de rigtig godt, specielt med det krigshyl der indleder albummet. Og det går straks der ud af. Efter en røvfed krigerisk hymne, som "Invasion" nu er, går de videre til noget langsommere, men mindst lige så krigerisk og røvfedt. Sangen "Give Me Metal, or Give Me Death" kører i mid-tempo, men med en tydelig bas, som bruger sin tid rigtig godt, og meget præcist trommespil, som egentlig er generelt for albummet. Trommerne ligger meget i baggrunden, men kan høres så meget at man alligevel imponeres. Guitaristen kan man næsten høre konstant, og det kan for nogle (få) være et problem, men ikke her. Han spiller meget solidt, og så man ikke får ondt i ørene, og meget præcist. Han guitarsoloer er til at vælte ned at stolen af. De har sådan en fart, sådan en energi at man bliver blæst væk. Der spilles keyboard i nogle af sangene, og det virker også godt. Keyboardspilleren gør ikke så meget, men de sange han spiller med på er der rigtig god atmosfære som jeg mener han skal have en del af æren for. Han har også en solo i "5.0", som virker på samme måde som guitarsitens soloer. Til sidst er der forsangeren. Hans stemme lyder lidt som Phil Anselmo (fra Pantera), men med et krigerisk twist. Det virker super godt, og det løfter albummet en smule. Det første stille nummer på albummet er " Suppressing The Rage". Her er den elektriske guitar skiftet ud med en akustisk og der er nogle få folk-elementer.

Invasion er et super fedt album. Det har en kraft og en energi som man kun ser i få albums, og så har det nogle af de vildeste guitarsoloer jeg længe har hørt, samt en forsanger med en krigers stemme. Hvis du kan lide Pantera er Invation simpelthen et must. Hvis ikke, så lad Fiakra invadere din musiksamling alligevel. Det er det værd!

Trackliste 1. Invasion 2. Give Me metal, Or Give Me Death 3. Time Is My Enemy 4. Guardian Of Ice 5. Live To Ride, Ride To Live 6. Iron Hooves 7. 5.0 8. Suppressing The Rage 9. The Ballad Of Brian Boru 10. Knee Deep In The Dead 11. Faith In Hell 12. Raging Inferno