Bedst som værktøjet er tilbage i kassen
Hvis man har gennemlyttet Tools nye album Fear Inoculum tilpas mange gange allerede til at trænge til et lille afbræk fra Maynard Keenans hypnotiske stemme, er der godt nyt på den danske hjemmebane. En ny spiller, Feather Mountain, har meldt sig, og deres første udgivelse Nidus byder på højprogressive numre, der med eksperimenterende rytmik og malende melodier trækker tydelige tråde til førnævnte amerikanske prog-legender. Med en lidt mere rocket og lidt mindre industriel lyd viser Feather Mountain, at man ikke er tvunget til at bruge dyrisk growlvokal eller simple sangstrukturer for at spille dansk metal anno 2019.
Forførende melodi og fastholdende rytmer
Nidus varmes op af en to minutters lang intro, ”Nidus”, som står i fin kontrast til næste nummers eksplosive start, men ellers ikke kan så meget i sig selv. Interessant valg at navngive albummet efter denne spinkle intro, men mon ikke tanken har været at fange albummets essens eller grundlæggende stemning i et kort lydresume, før det todelte nummer ”Guilt of The Absents” polyrytmik slippes løs i øregangen. Herefter banker samme rytme på bedste Tool-maner lytteren gennem seks minutters forførende melodier anført af en længselsfuld leadvokal. En ny rytme tager over, og anden halvdel af nummeret indledes. Dette er opbygget nogenlunde ligesom første nummer, men puster lidt ekstra mørke ind i lydbilledet med nogle lange påtrængende råb. Mere sangdynamik får vi i ”In Passing”, der går fra skrøbelige følsomme stykker til intense, højrytmiske omkvæd.
Hvor pladens første halvdel byder på repetitive rytmer, der langsomt og sikkert sætter sig fast i kroppens rytmecentre, er anden halvdels sange lidt mere eksperimenterende med sangstruktur og opbygning. Dette gælder både ”Rupture”s omvendte intensitetskurve, der eksploderer fra første sekund, men langsomt trækkes ned til en harmonisk slutning, samt det efterfølgende instrumentalnummer ”Chasm”, der går fra dystre støjeksperimenter til eksotiske guitarsoloer, i stil med noget Dream Theaters John Petruccis kunne finde på at fortrylle sine melodiske passager med. Vokalen står ikke helt så stærkt og forførende som på de første numre, men variationen i sangenes opbygning gør numrene mere spændende. Især hvis man, som jeg selv, er vanlig prog-lytter. Nidus’ længste nummer er albummets sidste. Det kan være farligt at afslutte med 12-minutters nummeret, men med ”Balance Acts” diversitet og stærke breaks fremstår den som alt andet end en kedelig afslutningssang. Med sine fængende melodier og dynamiske skift summerer den måske faktisk bedre end de andre sange bandets styrker op.
Næste stop: Scenekanten
Feather Mountain har med Nidus leveret en glimrende debut, og de er bestemt et band, man bør følge i den kommende tid. Deres progressive mix af hardrock og moderne metal er et friskt alternativ til flere af de faste spillere på den danske scene, hvilket blot gør musikken mere interessant og bandet mere relevant. De fleste af brikkerne er allerede faldet på plads, og med lidt ekstra finpudsning af koncept, produktion og vokal skal projektet nok tage fart for københavnerne. Feather Mountain spiller i første omgang releasefest i København d. 27. september, men lad os håbe på flere koncerter – også på den anden side af Storebælt!