Fear Factory - The Industrialist

The Industrialist

· Udkom

Type:Album
Genrer:Industrial metal, Thrash metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 7/10 baseret på 1 stemme.

Fear Factory er et Industrial Metal band fra Los Angeles i Californien, USA.

Bandet blev startet i 1989 og består pt. af Burton C. Bell (vokal), Dino Cazares (guitar), Gene Hoglan (trommer) og Byron Stroud (bas). Bandet har udgivet otte studio albums og de er nu ude med deres niende The Industrialist. Fear Factory er et band jeg stiftede bekendtskab med da de spillede på Wacken i 2010, dog kun imens jeg gik rundt på festivalpladsen og ikke til selve koncerten. Jeg har flere gange overvejet at lytte noget af deres musik igennem, men jeg har af en eller anden grund aldrig fået det gjort. Men nu har jeg endelig fået taget mig sammen til det. Jeg har lyttet deres nyeste album The Industrialist igennem, og det har været en ret så fed oplevelse!

Albummet ligger ud med titel nummeret ''The Industrialist'' som faktisk er en af mine yndlings numre på albummet, sammen med ''Recharger'' og ''Disassemble''. Vokalen på albummet er en meget klassisk Industrial vokal med rå råben i stil med Machine Head eller KMFDM, og enkelte clean passager. Lyrikken er fokuseret på en historie om The Industrialist, en mekanisk levende inkarnation af alle former for industri. Albummet fortæller historien om hvordan The Industrialist blev kreeret under Industrialisering og har siden sin skabelse, samlet minder og tanker fra mennesker hver dag. Ved hjælp af disse observationer får den vilje som mennesker og viljen til at eksistere. Pga. opdagelsen af vilje og viljen til at eksistere, vil The Industrialist eventuelt ødelægge mennesket i stedet for at hjælpe det, som industri egentlig er skabt til. En egentlig lidt interessant historie. Guitarspillet er med hurtige riffs og en tung rå lyd for at give den rette industrielle stemning. Basspillet fokusere mere på den meget dybe og tunge rå lyd, og har ikke helt samme hastighed, akkompagneret med et højt tempofyldt trommespil, med god brug af dobbelt pedal. Desuden er der selvfølgelig også tilføjet lyde fra arbejdende maskiner for at skabe den rette industrielle stemning.

Alt i alt er det her et rigtigt godt Industrial Metal album. Det eneste rigtigt store minus er at nogle numre virker lidt repetitive. Men jeg har helt klart fået lyst til at høre mere Fear Factory, og The Industrialist er helt klart et album du bør tjekke ud.

Til sidst vil jeg slutte med en lille teaser fra albummet.

Tracklist

  1. The Industrialist
  2. Recharger
  3. New Messiah
  4. God Eater
  5. Depraved Mind Murder
  6. Virus of Faith
  7. Difference Engine
  8. Disassemble
  9. Religion is Flawed Because Man is Flawed
  10. Human Augmentation

Tilføj kommentar