Da jeg læste at Falchions skaber, Juho Kauppinen, til dagligt er harmonikaspiller for det finske band Korpiklaani, dannedes der straks et billede i mit hoved af hvilken slags musik Falchion spiller. Sådan noget rollespilsagtigt med 12 mand klædt ud som orker og elvere og dværge der danser rundt og spiller middelaldermusik til en kvindelig operavokal. Albummet starter også med et folkemetalagtigt riff, der til syneladende bekræfter mine bange anelser, men knapt er nummeret "Primitive Again" kommet i gang, før en ond growl redder det første indtryk. Folkemusikelementerne fylder meget på denne cd, men det er ikke så slemt som jeg havde frygtet til at starte med. Der er som sagt en ond vokal, og så er der hurtige, hidsige guitarer, godt spillet af Juho og Miikka Tulimäki, som giver albummet en mere melodødsagtig vibe end en traditionelt folkemetalvibe. Det er dog i kombinationen af disse to genrer vi skal finde Falchion. Skivens andet nummer, "Chronicles Of The Dead" sænker tempoet en anelse og kører derudaf i midttempo. Nummeret bliver afløst af "Shadows In The Wasteland" der lige så godt kunne være skrevet af Amon Amarth. Ikke meget folkemusik over dette nummer. Efter disse numre falder kvaliteten lidt. De næste tre numre er af lavere kvalitet. De er ikke dårlige, men de er lidt ligegyldige, alt i alt. Der er ikke rigtigt noget der fænger og jeg synes godt at Falchion kunne have arbejdet lidt mere med disse numre.

På skivens syvende skæring, "Dying Dreams" er der anderledes gang i den og nummeret er sammen med "Shadows Of The Wasteland" mine to favoritter på skiven. God melodi, god rytme, god vokal. Godt. Albummets sidste nummer, "Evolution In Reverse", starter med en Robin Hoodagtig intro og det bliver lidt for meget at det gode med al denne folkemusik. Et album på det jævne med gode numre og mindre gode numre. 5 kranier.