Historien fortsætter
Når døden banker på, gør den det sjældent med respekt for deadlines eller kreative processer. I 2022 måtte vi sige farvel til Philippe Giordana, keyboardtroldmand, fantasyarkitekt og medstifter af Fairyland, der efter længere tids sygdom tabte kampen mod det uundgåelige. Phillippe nåede dog at skrive ét sidste kapitel i fortællingen om det episke rige Osyrhianta. Bandets anden grundlægger, bassist og altmuligmand Willdric Lievin, lovede ham at udgive dette sidste kapitel af rejsen, og således blev The Story Remains skabt. En passende titel, for uanset alverdens begivenheder er der altid en ny historie at fortælle. Fairyland måtte dog samtidig sande, at også vokalfronten trængte til en ny helt. Francesco Cavalieri valgte at drage på nye eventyr med de andre dværge fra Wind Rose, der endelig fik hul i tunnellen, og hermed blev Archie Caine præsenteret som ny vokalist.
En fe-verden til forskel
Det første, man lægger mærke til, er selvfølgelig kontrasten mellem den tidligere sanger Francesco Cavalieris dybe, dværgtunge røst og Archie Caines langt lysere, men ikke mindre kraftfulde vokal. Hvor Cavalieri lød som en skjald, der havde drukket mjød siden fødslen, lyder Caine som en eventyrlysten elver med buen spændt til bristepunktet. Begge har imponerende rækkevidde, så Fairyland kan forsat være godt tilfredse. Bevares, enkelte steder presser de ham op i tonelejer, hvor selv englene ville tage en pause, som på nummeret ”A New Dawn”, men Caine klarer det langt bedre end mange andre dødelige. Så det har været en win-win for begge bands. Albummet svømmer i symfoniske lag og har en opløftende musicalstemning med masser af medrivende omkvæd at skråle med på, blandt andet på pladens to højdepunkter, ”To Stars And Beyond” og ”Hopeless Still”. Det er pompøst, det er dramatisk, og det er svært ikke at elske det en smule.
Gruppen undgår de værste fælder, som power metal-genren ellers gladeligt springer i med begge ben, og formår faktisk at variere formlen med snilde. Skiftende sanglængde, guitarsoloerne får plads uden at blive hængende som en gæst, der ikke forstår et vink med en vognstang, og keyboardet får lov at være kreativt uden at blive kvalmende. På trods af dette er The Story Remains dog en kende for langt. Det to minutter lange instrumentalnummer, ”Council of the Gods”, er ét af de steder, hvor man godt kunne have fundet saksen frem og redigeret lidt. For helt ærligt, hvem savner et keyboardintermezzo i et allerede tætpakket fantasyunivers? Pladens opbygning halter også lidt. De to længste numre på hver mere end ni minutter er placeret i rap og tager samlet set mere end 18-minutters spilletid. Ligesom lagkage kan man godt få for meget af det gode, og det havde været mere naturligt, hvis ikke udgivelsen havde været så bagtung.
Til minde om
Fairyland har i den grad æret Philippe Giordanas arv. The Story Remains føles som en direkte forlængelse af hans vision, både i tekst, tone og den storladne orkestrering, han sammen med Willdric Lievin mestrede. Opgaven er fuldført, og troldmandens kapitel er blevet fortalt med både respekt og ambition. Der er mange højdepunkter såsom ”To Stars And Beyond” og ”Karma”, men albummet kunne have vundet endnu mere med lidt kærlig oprydning og en strammere opbygning. Er det sidste kapitel skrevet? Det må tiden vise.
