Personligt er jeg ikke vild med genren, men efter at have hørt Simone's gæsteoptræden på Kamelot's "The Black Halo" og "Ghost Opera", så jeg frem mod at skulle tjekke Epica's nyeste skud på stammen, "The Divine Conspiracy", ud. Og jeg blev ikke umiddelbart skuffet. Selvom opera-vokal ikke tænder mig voldsomt, passer det fint ind i Epica's symfoniske stil. Jeg syntes dog stadig ikke growler-vokalen passer sammen med Simone's høje vokal, men heldigvis hører man ikke så meget til Mark Jansen's grunts på denne plade. Pladen lyder som den slags musik nu engang skal lyde, men Epica er gået væk fra det gotiske, og er blevet mere tung og brutal. Pladen fremstår mere aggressiv end de tidligere udspil, og det virker fint. Som ekstra bonus er de næste kapitler i "The Embrace That Smothers"-sagaen, som vi stiftede bekendtskab med på bandets første plade, "The Phantom Agony", at finde på "The Divine Conspiracy". Nærmere betegnet part 7, 8 og 9.
Bandet er kommet langt siden deres første album. Langt bedre produktion, og bedre samspil høres tydeligt på "The Divine Conspiracy". Ydermere headliner de for første gang en USA tour i 2007. Er man til symfonisk metal, kan man ikke komme uden om "The Divine Conspiracy". Og jeg må da erkende, at jeg ikke får så ondt i hovedet af at lytte til Epica's musik mere, men det skyldes nok hovedsaligt Simone's vokal. Og lige en sidste observation: Coveret er heller ikke at kimse af; en nøgen Simone i Edens have, siddende med æblet fra Kundskabens Træ. Og man kan sgu ikke komme uden om at hun ser dejlig ud, i sit "eva-kostume"... Der kunne Sharon Den Adel lære noget!
