Dismember - Live Blasphemies

Live Blasphemies

/ Target Group · Udkom

Type:DVD
Genre:Death metal
Spilletid:140:00
Antal numre:17

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Sammen med Entombed, Unleashed og Grave står Dismember som ophavsmændene til den tidlige svenske dødsmetal scene. Det er derfor absolut på tide, at bandet får smidt en DVD på gaden. Heldigvis har man ikke været fedtet med at knalde en masse sjældent og interessant materiale på disse to skiver, især dokumentar delen er fyldt af fedt materiale der vil få enhver fan til at mindes de gode gamle dage. Første skive indeholder en koncert fra 2003, hvor man ser bandet optræde foran et tændt publikum i bandets hjemby Stockholm. Lyden og billedet er her i meget god kvalitet og især de gamle numre vinder en del ved at fremstå i en knap så kaotisk fremtoning, som på studie skiverne. Især trommerne lyder en del bedre end de gør på skiver som "Indecent and Obscene", hvor der sommetider skulle et godt øre til for at høre hvad der foregik bag guitar væggen. Selve koncerten byder på et godt overblik over svenskernes lange karriere. Fra de tidlige dage får man udødelige dødshits som "Dismembered", "Bleed For Me", "Skin Her Alive" og "Skinfather". Desuden er der valgt de bedste numre fra den senere historie som "Casket Garden", "Of Fire" og "Hate Campaign". Eftersom showet er fra sidste år, er der desværre ingen numre fra deres sidste CD, "Where Ironcrosses Grow". Anden del af DVD'en er en dokumentar som er en blanding af et interview der føres af ingen ringere end Candlemass (R.I.P) boss Leif Edling. Dette blandes så med videooptagelser fra bandets egne arkiver. Især sjovt er en optagelse fra bandets allerførste show nogensinde, og dette forklarer også hvorfor Fred Estby, som oprindeligt var guitarist, ikke er så stolt over sine første trin som trommeslager. Desuden bliver man også budt på materiale fra før man hed Dismember, nemlig Carnage nummeret "Blasphemies Of The Flesh", som viser hvor meget incest der blev bedrevet i de tidlige dage i den svenske dødsscene. Man får en del sjove og informative historier at vide, især for bandets gamle pladeselskab en del flak, hvilket man godt forstår, når man hører at man sendte det samme masterbånd to gange tilbage til selskabet ude at de bemærkede det. Desuden beviser den efterhånden udskiftede bassist, Richard Cabaeza, at han ikke ligefrem er den skarpeste kniv i skuffen. Hvis manden ikke brækker sig eller vælter rundt så lykkes det ham to gange på samme video at tabe stikket til hans bass, så kom ikke og sig at dødsmetal ikke kan være sjovt. Udover dette er der et lille men ligegyldigt foto galleri der kun indeholder stills fra førnævnte show og et flot diskografi. Fans af bandet vil ikke fortryde at investere i denne fine lille sag, jeg ved at den ikke kommer til at samle støv hos mig.