Disarmonia Mundi - Fragments Of D-Generation

Fragments Of D-Generation

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Prog metal
Spilletid:46:30
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Italiensk melodød, arh nu må I fanme stoppe... Nej, vent, hvad fanden er det ikke Bjorn "Speed" Strid fra Soilwork der synger her? Jo, sandelig om ikke vor svenske ven har været på ferie i syden og hjulpet nogle af hans sydlandske kollegaer i at vise "spaghettierne" hvordan moderne melodisk og Thrashet død har at lyde som nu til dage. Der bliver lagt et sønderrivende tempo for dagen, selvom man ikke glemmer at lave et par nyttige breaks og mere dragne passager. Man skulle ikke tro at denne plade kommer fra Italien, da den lyder mere svensk end svenskerne selv gør næsten. Det er også det eneste store kritikpunkt ved skiven, da man mangler sin egen identitet hvilket ville hæve bandet ud af mængden af de melodiske horder vi er blevet bombarderet med i årene. Men heldigvis gør bandet deres job godt og derfor er der herfra ingen grund til at skrige op om rip off eller manglende originalitet. Mest af alt kunne jeg forstille mig at pladen ville appellere til Soilwork fans som syntes at deres sidste udspil "Figure Number Five" var en tak for wimpy og kedeligt, da man godt kunne forestille sig nogen af sangene på pladerne "Natural Born Chaos" og "A Predators Portrait".