Dimmu Borgir - World Misanthropy

World Misanthropy

· Udkom

Type:DVD
Genrer:Black metal, Symfonisk black metal
Spilletid:140
Antal numre:0

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Dimmu’s første DVD viser to ting; først at bandet virkelig har vokset i takt med hver udgivelse og at guitarist Silenoz næsten ikke viser sig ædru i DVD'en hvis man ser bort fra det lille baggrunds interview med ham. Fordelt over to skiver får man alt fra bandets live optræden på Wacken i 2001 til at se bandet øve som trio i deres øvelokale i 1995, det er så garneret med masser af backstage og tourbus skarnsstreger. Den første skive fokuserer på tiden efter deres udgivelse af "Puritanical Misanthropic Euphoria", det er hovedsageligt delt op over to koncerter af fire sange fra hver, en i Stuttgart og en på Wacken festivalen. Wacken er den koncert der bedst viser bandets formåen med en god lyd og kanon show med pyro og hele pivtøjet, hvor koncerten i Stuttgart desværre har en lidt rodet lyd men til gengæld de bedre sange som f.eks. "Tormentor Of Christian Souls" med en genial Nick Barker tæskende løs på trommerne. Ud over de to koncerter følger vi bandet rundt på deres sejrstogt gennem verden, hvor man bl.a. møder en chili sauce drikkende roadie, en grønlænderstiv Silenoz og forskellige bands som bl.a. Destruction, Kreator og Nevermore (Vans Tommy Lee imitation skal ses) udover en grønlænder… nå nej, ham har vi haft. DVD 2 er lidt mere mager i sit udvalg med tre sange i fed kvalitet fra Polen hvor bandet optræder i 1998 med "Enthrone Darkness Triumphant" line-uppet. Oveni det har de lavet en sektion som viser bandets festival optrædener i Tyskland og USA i 1999, men sangene herfra er desværre kun i dårlig bootleg kvalitet. Til sidst er der så bandets 4 video klip, eller hvad man nu skal kalde det, den første viser en flok unge knøse i et øvelokale i Oslo der flittigt øver "Alt Lys Er Svunnet Hen". Derudover er der tre videoer som man har udgivet hos Nuclear Blast men det er dog lidt trist at det kun drejer sig om live optrædener hvor der er blevet lagt musik over. Ikke helt så overvældende som man kunne forvente af så stort et band som Dimmu Borgir, men afgjort 2 timer der giver god solid underholdning til den næste øl messe med makkerne.

Metalvinyl

Kommentarer (3)

Mustis

Indlæg: 4

Har lige købt den, så den har

Har lige købt den, så den har bare at være fed! :D men det tror jeg bestemt også den er, Dimmu har nemlig ikk lavet noget som er dårligt.

Anders

Indlæg: 35

Death Cult Armageddon er

Death Cult Armageddon er dårlig

helloween

helloween

Indlæg: 167

Death Cult Armageddon er da

Death Cult Armageddon er da for surveræn

Tilføj kommentar