Intet nyt under solen her; speed, speed og mere speed, et kort break og endnu mere speed.

De svenske fartdjævle har åbenbart ikke tænkt sig at ændre så meget som en millimeter ved deres velkendte formular der som bekendte består af - ja, du har gættet det; speed. Normalt synes jeg det er fedt hvis et band holder sig til sine rødder, men når man udgiver plader der kun adskiller sig ved at de hedder noget forskelligt er det lidt af en misforståelse i mine øjne. Bandet var skelsættende med deres selvbetitlede ep og den følgende "Secrets of the Black Arts", men alt derefter har i mine øjne været kedelig repetition. Bevares, bandet har bevist, at de er kompetente musikere og et stabilt liveband, men alt dette dækker ikke for den ret så kedelige sangskat bandet er i gang med at skaffe sig. Dette ændrer de heller ikke med denne skive der, som de to forrige, består af hæsblæsende Black Metal uden mindeværdige momenter. Man burde tage lidt ved lære af storebror Marduk der har bevist, at man ikke behøves at gå på kompromis med stilen, selvom man hver gang prøver nye ting af.