Dimmu Borgir - Stormblåst 2005

Stormblåst 2005

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Symfonisk black metal
Spilletid:35:22
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Genindspilninger er en sag for sig. Nogen gange kan man bringe den "gamle" musik et frisk pust ved hjælp af en friskere produktion eller nye arrangementer, andre gange ødelægger man den originale stemning på grund af selv samme ting. Dimmu Borgir's forsøg på at genoplive deres 1996 mesterværk "Stormblåst" er noget af hver. Man har ved hjælp af en mere moderne produktion (Peter Tägtgren) hevet stilen mere tæt på bandets nuværende, desværre har denne også ødelagt enkelte finesser som den originale rå produktion havde. Bedst slipper man fra det når man pepper de originale kompositioner op med anderledes tiltag som f.eks. "Sorgens Kammer", hvor man har erstattet det ene piano med en mere episk og guitar tung version. Værre går det med "Broderskapets Ring" og "Stormblåst" som næsten ikke er til at kende igen, men i stedet for at forbedre versionerne vi kender, ender det hele i at drukne i den pompøse produktion. Bedst går det egentlig når man ikke piller for meget ved det originale koncept, som man viser med den udmærkede version af "Når Sjelen Hentes Til Helvete" der ligner sig selv, bortset fra bedre lyd og teknisk kunnen. Sidstnævnte skyldes nok at man som trommeslager denne gang får hjælp af ingen ringere end Mayhem’s Hellhammer, der jo bekendt ikke ligefrem er nogen nybegynder bag gryderne. Som en lille bonus har man tilsat en helt ny sang kaldet "Avmaktsslave" som desværre ikke forefindes på mit promoeksemplar, ej heller den dvd med en koncertoptræden fra sidste års Ozzfest som ligeledes vil være på den rigtige version. Så er det op til dig om du vil foretrække den gamle version eller hellere vil høre "Stormblåst" anno 2005. Nyere fans burde i hvert fald checke denne version inden man kaster sig i lag med bandets præ "Etnthroned Darkness Triumphant" materiale.

Kommentarer (3)

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Jeg har ladet mig fortælle

Jeg har ladet mig fortælle versionen med DVDén med Ozzfest koncerten skulle bare være lækkerier.

Eiler

Indlæg: 42

Den er fed ja, bare synd at

Den er fed ja, bare synd at puplikum bare står og glor.

Blood Of Lucifer

Indlæg: 4

Man skulle hellere lytte til

Man skulle hellere lytte til noget spansk folkepunk eller noget græsk salsa... disse geniale genrer burde der fokuseres mere på her på siden - stay heavy