De norske Versace black metallere er tilbage efter den fabelagtige "Volcano", som var en af de bedste skiver det år. På denne skive har man fulgt den logiske udvikling som "Volcano" og er blevet endnu mere rockede og mange vil nok mene at dette slet ikke er black metal mere. Men sjovt nok er black metallens ophavsmænd jo netop kendt for det rockende, så på en måde kunne man sige at dette er det mest black metal album (i dets oprindelige form). Men uanset hvad skal dette album nok skabe en del kontroverser i undergrunden, med dens evindelige sell out anklager. Uanset dette kommer man ikke udenom at det igen er lykkedes Satyricon at skabe endnu en lille perle, der begynder hvor "Volcano" slap. Det vil sige at sangene er endnu mere lyttevenlige og det er da yderst sjældent at man har tempoet oppe i de svimlende højder. Enkelte sange har da også et næsten punk feel over sig, som f.eks. titelsangen der lyder som en blanding af Fuel For Hatred og Turbonegro. Desuden har man med "K.I.N.G." en vaskeægte singleudkobling, der endda kunne få den mere mainstream del af metallytterne til at spidse ører. Det eneste nummer hvor der for alvor bliver givet gas er "The Rite Of War Cross", der uden problemer kunne have stået på forgængeren. Men man træder skam også nyt territorium med "Now, Diabolical", for mig bekendt har jeg ikke hørt Satyr synge rent før, hvilket han gør på "A New Enemy" og "To The Mountains". Desuden har manden gjort sig en del tanker om hans guitarspil, som er yderst spændende og dynamisk på denne skive. Især de mange rolige passager virker utroligt godt med at udbygge atmosfæren på numrene uden at virke påklistret. Lydmæssigt træder man nogenlunde i samme vande som "Volcano", hvilket vil sige at det igen er lykkedes Satyr og Frost at skabe en organisk lyd der på samme tid lyder klassisk og moderne. Et stort ottetal for en solid opfølger til den geniale "Volcano", selvom man lige skal give den et par gennemlytninger inden den sætter sig fast.