Brødrene fortsætter den velkendte stil, men denne gang er det endnu bedre!
En produktiv herre
Der er vist ingen tvivl om, at arbejdsnarkomanen Max Cavalera har prioriteret Soulfly højest siden bruddet med Sepultura. Men undervejs har der også været plads til projekter som Nailbomb, det suveræne superprojekt Killer Be Killed og ikke mindst Cavalera Conspiracy med brormand Igor. Sidstnævnte er nu klar med deres tredje album Pandemonium, og det er forbløffende godt!
Simpel opskrift - stor effekt!
Produktiviteten hos den gode Max Cavalera har altid været meget høj. Der er som regel ikke ret lang tid imellem mandens mange udgivelser, men fælles for dem alle er, at de altid holder et fandens højt bundniveau. Men hvad er det manden kan? Hans stil har nemlig aldrig udviklet sig synderligt meget. Siden de ældgamle Sepultura-dage har han kreeret simple riffs, simpelt opbyggede sange og ukomplicerede tekster - og det gør han sådan set stadig. Selvom der er en vis forudsigelighed samt en noget begrænset variation forbundet med Max Cavalera, så leverer han sgu varen hver eneste gang! Det er lidt ligesom med julemiddagen; Man ved præcis hvad man får, men det er fandens lækkert hver gang!
Denne gang serverer brødrene tolv stramme lækkerbiskener, der faktisk er forbløffende gode. Fart, aggression og energi er tre ingredienser brødrene altid har været garanter for, men denne gang er det krydret med flere lækre detaljer end det plejer. Variation og melodi er der kommet en anelse mere af siden sidst, men det er især deres sublime brug af breakdowns, samt Marc Rizzos forrygende guitar, der løfter denne skive op på et endnu højere niveau. Han har altid været en dygtig guitarist, men denne gang når hans præstationer nye højder. Uden ham havde skiven måske været en anelse for meget Cavalera-vildskab med deres evigt tonstunge grooves, der smadrer alt med 120 i timen. Men med Rizzo bliver der via hans finesse og sans for detaljer skabt en perfekt balance. Lyt især til "Banzai Kamikaze" og "Cramunhao" - det er virkelig guf for hardcore thrash-fans og fyldt med saftige passager af det fineste Cavalera-drengene kan præstere.
Et must for fans
Der er generelt meget få fejlskud i Cavalera-kanonen. Det er ikke mange af pladens 51 minutter, der får lov at passere, uden ens hoved samtidig bevæger sig i aggressivt rytmiske mønstre. Det er ikke banebrydende eller revolutionerende, men det er effektivt og ikke mindst rigtig godt!
Fans af det tidlige Sepultura må simpelthen ikke ignorere denne skive. Jeg troede ikke det var muligt, men den kan faktisk godt møve sig ind på denne anmelders Cavalera-top 5, og der lå mildest talt en større bunke skiver og sloges i forvejen.