NOTBA4
Cattle Decapitation - The Anthropocene Extinction

The Anthropocene Extinction

· Udkom

Type:Album
Genre:Progressive Death Metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 10/10 baseret på 2 stemmer.

De kan ikke lide dig (eller sig selv), men de spiller dælme god metal!

Cattle Decapitation holder niveauet

First things first: Den nye skive fra Cattle Decapitation er meget tilfredsstillende, hvis man er til progressiv død. Samtidig indeholder The Anthropocene Extinction, som de har valgt at kalde bæstet, flere overraskende elementer, så pladen lige rykker en tand højere op på skalaen. Det overraskende element er Travis Ryans stemme, hvis growlen både kan ligge dybt og højt. Det skal næsten opleves, så lyt endelig til nummeret ”Manufactured Extinct”.

(Advarsel: Løftet pegefinger forude – spring evt. næste afsnit over - red.)

Politik eller frustration?

Det irriterer mig, at Cattle Decapitations tekster indeholder passager, der udtrykker, at menneskeheden som sådan er problemet bag miljøforværringerne. Altså at den negative miljøpåvirkning ikke blot skyldes uhensigtsmæssig ressourceudnyttelse og almindelig ubetænksomhed, men at menneskeheden er en parasit, der skal fjernes fra den ellers sunde og raske jord.

Cattle Decapitations filosofi kan med ord fra nummeret ”The Prophets Of Loss” sammenfattes således: “Sustainability unobtainable […] We fucking die tonight and that's perfectly alright with me”. Dét er da at give op, og dét er da det sidste noget menneske nogensinde bør gøre. Indholdet af teksterne – som musikken – er nok ikke et politisk program, men snarere et frisættende udtryk for en grundlæggende følelse af frustration og afmagt i lyset af den allestedsnærværende problemfyldte ressourceudnyttelse. Sådan tolker jeg det i hvert fald. Og så tilbage til musikken.

Mini-dokumentar: The Making of "The Anthropocene Extinction"

Dokumentaren, som du kan se i linket nedenfor, viser præcis det, jeg synes er så tiltalende ved metal: Musikken skal planlægges og udføres, som om det var en bro, der skulle bygges eller en vej, der skulle anlægges. Metal er et håndværk, der kræver omtanke, hårdt arbejde og først og fremmest vedholdenhed at mestre. Derfor ses det heller ikke sjældent, at mange metalbands først når deres kunstneriske højdepunkt efter 10, 15 eller 20 år.

Ud af den gakkede undergrund

Cattle Decapitation, som blev dannet i 1996, har løsnet gradvist op for den meget indadvendte og sammenfoldede lyd. Fra og med The Harvest Floor (2009), som kan anbefales, er lytteren blevet inviteret ind i musikken. Der er med andre ord kommet mere fokus på melodi, sammenhæng og på at skrive numre, der ganske enkelt svinger bedre. Væk er den em af evindelig dødsmetalnulren, der løber rundt og rundt uden mål. The Anthropocene Extinction er seneste trin i den udvikling og en velkommen og værdig opfølger til Monolith of Inhumanity (2012).

Tracklist

  1. Manufactured Extinct
  2. The Prophets of Loss
  3. Plagueborne
  4. Clandestine Ways (Krokodil Rot)
  5. Circo Inhumanitas
  6. The Burden of Seven Billion
  7. Mammals in Babylon
  8. Mutual Assured Destruction
  9. Not Suitable For Life
  10. Apex Blasphemy
  11. Ave Exitium
  12. Pacific Grim

Kommentarer (1)

Rock

Rock

Indlæg: 1

We fucking die tonight and that's perfectly alright with me

De misantropiske vegetarer fra San Diego dyrker opgivelsen og menneskehedens undergang hvor vi homo sapiens tages under samme behandling som vi usætter vore husdyr for. Denne fortælling er ubehagelig og grum og stimuleres kun af dens udspring i USA hvor det frie initiativ optimerer en kødproduktion i en retning der ikke synes synderlig komfortabel for husdyrene.

Deres virkemidler i tekst og illustrationer har da også gjort et så stort indtrykt, at de er blevet mødt med afvisninger fra forskellig side, bla. fra deres eget pladeselsskab og fra pladebutikker.

Dødsmetalgenren er på den anden side fyldt til randen med tekster og illustrationer som jeg ikke vil moralisere synderligt over. Forskellen kan være, at man forledes til at tro på, at Cattle Decapitation mener deres budskab, hvorimod andre blot leger lidt med horrergenren, satanistiske symboler og selviscenesættelsen som nogle fandens karle, med dødningehoveder og nitter.

Jeg tror nu bare, at man skal afkode budskaberne med en sund distance og dyb skepsis. Hvis man altså føler sig foranlediget til det, ellers kan man da bare lege med!

Tilføj kommentar