Byfrost - Of Death

Of Death

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Thrash metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Of Death er det norske band Byfrost andet album. Byfrost, som udtales Bifrost, og som deler navn med regnbuen der forbinder Asgaard med Midgaard, spiller en blanding af black og trash metal. Det er lidt svært at sige, om det er den sorte- eller trash delen, som ligger grundlaget for bandets musik, for jeg synes, at hvor musikken har en indbygget store dele af trash elementer såsom hurtige riffs og skarpe trommer, er vokalen mere over i blacken, med en hæs, grusom vokal.

Umiddelbart da jeg hørte pladen igennem første gang, fangede den mig ikke. Mit første indtryk var, at Of Death var en middelmådig, kedelig skive, uden det store indhold og uden den store gennemslagskræft. Pladen virkede lidt på mig, som jeg umiddelbart tænker at gammel vin på nye flasker virker på Per Pallesen, noget som jeg har hørt tusind gange før, bare i en ny indpakning og med nyt navn.

Jeg synes dog, at Of Death skulle have en chance til, hvilket jeg ikke har fortrudt, for skiven rummer så meget mere, end hvad man måske høre ved første gennemlytning. For det første synes jeg, at kombination mellem trash og black virker virkelig godt for Byfrost. Denne kombi giver nogle fede, catchy numre, som man kan svinge træbenet i takt til. Næste del er vokalen. Den hæse, skrigende, grusomme black vokal fungerer godt sammen med den mere trashede musik, og er med til at skabe nogle golde og triste stemningsbilleder, som passer fint ind i lydbilledet. Til sidst er der teksterne, som jeg synes er fede og som lige er med til at give den sidste twist.

Når man vælger at give Of Death en chance, starter man med en lunken oplevelse under middel, men efterhånden som man vender sig til Byfrosts lyd, og lader numrene kravle ind under huden, får man et helstøbt album, som fungerer ganske godt. Derfor ender karakteren fra mig med at blive på 7. Albummet er fedt og der er mange gode og lækre elementer, men Of Death formår dog aldrig at bevæge sig helt op på niveau med de store bands indenfor genren.