At navigere i core-sumpen
Et af 00’ernes helt store metalcorebands er på spil igen. Waliserne i Bullet For My Valentine har de sidste par år redet på 2015s Venom, der gjorde bandet aktuelt igen oven på det knapt så populære Temper Temper-album. Venoms succes bestod til dels i, at den genopfandt bandets gamle thrashede og energiske side og at bandet undveg deres største faldgrube: at deres sange hurtigt kommer til at lyde meget ens. Simple temaer og sangstrukturer kræver fede riffs og en god portion energi og viljestyrke for ikke at blive udvandet til en stor generiske mudderpøl. Gravity løfter sig i momenter over dette, men der er desværre en række væsentlige kritikpunkter, der gør, at albummet ikke får bandet i nærheden af deres tidligere højder.
Et endeløst hul af formelnumre
Du har måske ligesom undertegnede på forhånd hørt singlerne ”Over It” og ”Letting You Go” og har skruet en smule op for forventningerne til sommerens Bullet For My Valentine udgivelse. Sidstnævnte sang er meget forventelig for genren – velskrevet og smyger sig tæt op ad bandets tidligere materiale – men ”Over It” agerede en ganske lovende teaser for Gravity. Disse sange åbner sammen med ”Leap Of Faith” albummet, og herefter kan det gå begge veje. Energiske beats og riffs og enkelte growls bygger stemningen ganske fint op, men det kræver, at der er mere gods i resten af albummet.
Den første rigtige ballade bliver nummeret ”Not Dead Yet”, der også er første sang i en række af tidsudstrækkere. Stemningen flyder langsomt ud i kedelige riffs og holdes kun så småt i live af omkvædet. Herefter dræbes energien fuldstændigt af den poppede ”The Very Last Time”. Havde dette været et enkeltstående nummer, kunne det måske have fungeret, men det udvandes fuldstændigt i de finpolerede, overproducerede og tandløse fem midternumre. Et spændstigt trommebeat i ”Piece Of Me” redder kortvarigt lytteroplevelsen, før bandet spiller tre sange, der alle lyder lidt for meget som mislykkede forsøg på at gentage succesen med ”Tears Don’t Fall”.
Bullet For My Valentine gør deres bedste på instrumenterne og vokalen, og med lidt mere variation kunne Gravity måske have nået samme niveau som på Venom, men det bliver simpelthen for ensformigt og flere sange virker som kopier af bandets tidligere succesfulde ballader. Sangteksterne hænger lidt for meget fast i det gamle skilsmissetema, der i Bullet For My Valentines tilfælde er et ret oversuttet bolsje. En lidt for kunstig finpolering af alle lydsporene på albummet fjerner alt dramatik fra ekskæreste-vreden, og kun i få sange kommer følelserne bag teksten ordentligt ud.
Som et anerkendende nik til Linkin Park og den nyligt afdøde Chester Bennington bliver der eksperimenteret lidt ekstra med de elektroniske effekter på Gravity. Det virker godt for flere af sangene individuelt, men er på et generelt plan med til at gøre dem ensformige og hive farten ud af albummet. Man bliver træt af de lange elektroniske flyder-passager, der kunne have været melodiske guitarsoloer eller breakdowns.
Inden vi runder af, skal et sidste nummer, der undviger faldgruberne, dog lige fremhæves. ”Don’t Need You - 2018” er en efterbehandlet version af 2016-singlen af samme navn, der sparker præcis lige så meget røv som i 2016. Det er ikke, fordi sangen er specielt innovativ, men den bringer noget af den energi med sig, som resten af albummet mangler, og kan sammen med ”Piece Of Me” gøre det værd at lytte videre efter tredje nummer.
Enkelte fede sange og en hel del fyld
Der har primært været fokus på bandets svagheder i denne anmeldelse, og det skyldes da også, at Gravity giver masser af gode anledninger til at analysere disse. Man kunne også vælge at rose Bullet For My Valentine for stadig at være aktuelle på trods af deres meget stærke appel til en ungdom, der langsomt vokser fra musikken. De sange, hvor bandet lægger bare en smule afstand til deres formel, bliver næsten alle sammen superfede, og dem er der heldigvis også nogle af på Gravity. Flere af disse sange fik deres danske ilddåb på Copenhell sidste weekend, hvor bandet viste, at de langt fra er udtømte.
