Borealis - Fall From Grace

Fall From Grace

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Power metal
Spilletid:43.36
Antal numre:9

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Fall From Grace er det kun andet album fra canadiske Borealis. Bandet spiller progressiv metal, hvor der til tider er tilføjet en growlende vokal.

Den første tanke der ryger gennem mit hoved da jeg satte Fall From Grace på er, hold kæft for en gang lækker musik. Musikken er virkelig fed, og jeg synes det er virkelig et lækkert stykke arbejde leveret af et band med kun et album på bagen.

Musikken er, som beskrevet andet sted, progressiv metal, med et til tider mørkt touch i form af en growlende vokal. På albummet benyttes store mængder af clean vokal, melodiske passager, og diverse effekter. Selve musikken skifter mellem hurtige riffs og trommer der banker derudaf, til mere rolige passager, hvor sang og musik går op i en højere enhed. Derudover er der tilføjet en mørk, brutal, growlende vokal, vil jeg synes giver skiven et rigtig fedt tvist.

Jeg vil til sidst lige give vokalen lidt ekstra opmærksomhed, for en bedre clean vokal skal man lede længe efter. Den cleane vokal er virkelig fænomenal, og når til tider højder, som man sjældent oplever. Vokalen passer virkelig godt ind i Borealis univers, og er med til at løfte skiven op på et højere niveau.

Jeg har virkelig kun positive ting at sige om Fall From Grace. Fra start til slut, er det ren lækkerhed der banker ud af højtalerne, og med en fænomenal vokal, som man ellers kun finder i store Disney film, er Fall From Grace en skive, som jeg kun varmt kan anbefale.