Var bandets forrige ofring en svær klump at sluge, kan man betegne "Odinist" som ren og skær mental selvmord. Endnu mere excentrisk og kompromisløst med trykket på gentagende disharmoniske strukturer fremfører de franske fyre her deres version af industriel og iskold Black Metal. Men det hele bliver bare en tand for gentagende, især det konstante off beat trommespil bliver allerede irriterende halvvejs inde i første sang og det kører sådan hele pladen. Desuden ligner de fleste sange hinanden så meget, at man kunne have nøjes med at udgive en maxi single. En plade for excentrikere, "intellektuelle" og andre med nedsat hørelse.