Opskriften på power

Bloodbound ved, hvad der virker, og de ved også, hvordan de skal få det til at fungere. Og dog. Bandet i sig selv har styr på, hvordan man skal spille power. Med Sellebys overbevisende kunnen på vokalsiden, to gange Olssons trylleri på strengene og Bergh med snilde på keyboardet og backing vocals, mens Bromann tager sig af bassen, har bandet fat i noget, de ved, hvordan man leger med.

Starfall

Det er deres ottende studiealbum, og det starter ganske fint ud med en kort intro før nummeret “Battles In The Sky” overtager og brager igennem - true power metal style med knald på vokalen, hurtige trommer og guitar og keyboard, som går godt i spænd. Men så begynder det at halte lidt. Nummeret “Tears Of A Dragonheart” stopper den ellers tempofyldte start og erstatter det med sød lyrik og romantiske clichéer. Og dette holder desværre ved et stykke tid, indtil vi rammer “King Of Swords”, musikken i sig selv kommer ikke meget op i tempo, men Sellebys vokal kommer til sin ret, når han får lov at give los og give ind. Det klarer han egentlig ret godt.

Det kører, men desværre ikke på skinner

Alt i alt rummer albummet da nogen fine sange, men desværre ikke i sådan en grad, at man får lyst til at råbe vidt og bredt om, hvor fantastisk albummet er. Og i grunden er det lidt øv, da de alle er dygtige musikere, men jeg havde måske bare forventet noget mere, så jeg sidder lidt med en tam følelse. Lidt i stil med, at man bliver lovet en stor kage, og så får man kun en trøffel.