Bloodbath - Nightmares Made Flesh

Nightmares Made Flesh

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Spilletid:45:10
Antal numre:12

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 9,7/10 baseret på 3 stemmer.

Det svenske superprojekts forrige to udgivelser var ærketypiske eksempler på hvordan svensk dødsmetal lød i sine ungdomsår. Det har man lavet godt og grundigt om på med dette, deres andet fuldlængde album. I stedet for at hylde svenske dødsikoner som Entombed, Grave og Dismember, har man denne gang valgt at blande disse elementer med det fulde spektrum af dødsmetallens verden.

"Cancer of the Soul", som brutalt åbner skiven, gør det klart, at man har gjort sig mere umage end blot at kopiere fortidens store navne, men i stedet stiller sig op på siden af dem. Sjældent har jeg hørt en sådan variation på en Death Metal skive i nyere tid. Alt fra ultra hurtige blast numre til brutale og tonsende doomvalser er linet op for at vride ens indre ud i de tre kvarter, hvor mareridtet står på.
En stor overraskelse var for mig at man havde skiftet Mikael Åkerfeldt (Opeth) ud med den allesteds værende Peter Tägtgren, som her til min endnu vildere overraskelse growler sig fra sans og samling og faktisk leverer sine til dato bedste vokal præstationer. Desuden er Dan Swanö skiftet fra trommesædet over på den seksstrengede. Hans erstatning, Martin Axenrot, som man hørte på den sidste Witchery, beviser at han er blandt en af de mest undervurderede trommetæskere i Sverige.

Musikken er taget som ud fra et leksikon over Death Metal grindende Amerikansk brutalitet (Deicide, Obituary) bliver parret med Svenske melodier (Entombed, Dismember) og tilsat lidt britisk perversitet (Carcass), hvilket tilsammen giver et unikt og friskt blend af catchy brutalitet der skulle få enhver dødsfreak til at få blodet til at løbe sammen i munden. Især det ultratunge og megaperverse "Eaten", fik undertegnede til at brøle hans naboer fra vid og sans i flere uger, eller "Outnumbering The Day" og "The Ascension", som vil få enhver svenskofil til at bryde ud i gule og blå striber. Oveni har man pakket en rå og autentisk lyd, der får de sidste mange Morbid Angel triggerbesatte bands til at lyde som usle Technosvin. Hvis jeg kun måtte købe et Death Metal album i år, ville der uden tvivl stå "Nightmares Made Flesh" øverst på min liste.

Tracklist

  1. Cancer of the Soul (03:33)
  2. Brave New Hell (04:03)
  3. Soul Evisceration (03:38)
  4. Outnumbering the Day (03:15)
  5. Feeding the Undead (04:04)
  6. Eaten (04:19)
  7. Bastard Son of God (02:51)
  8. Year of the Cadaver Race (04:33)
  9. The Ascension (03:52)
  10. Draped in Disease (03:59)
  11. Stillborn Saviour (03:39)
  12. Blood Vortex (03:31)

Kommentarer (1)

Sune

Indlæg: 80

Som jeg har sagt længe før

Som jeg har sagt længe før det udkom, dette er en gude plade.