Polen angreb Tyskland og startede dermed anden verdenskrig... Yeah right! Hitler fandt på denne lamme undskyldning for at tromle Polen ned og dermed få en dejlig blød start på krigen for, hvem skulle dog forsvare Polen? 6 millioner polakker blev dræbt af tyskerne under anden verdenskrig, og senere holdt Sovjet Unionen Polen i et 20 år langt kommunistisk jerngreb. Efter Polen blev fri af kommunistisk herredømme, har katolicismen igen spillet en stor rolle, bl.a. kom Pave John Paul II fra Polen. Med den historie, kan man godt forstå at polakkerne har lidt af en macho kultur og en noget ambivalent forhold til religion!
Behemoth illustrerer fint modsætningerne i Polen, hvor katolicismen gennemsyrer kulturen og Behemoth står som stærk modpol.
Behemoth er en kvintet der blev dannet i 1991 i Gdansk. De spiller i dag blackened death metal og har nu udgivet 10 fuld længde albums, med et noget varieret udtryk. Forsangeren og skaberen Nergal har lige været gennem en længere sygdomsperiode med leukæmi. Det virker til at pausen er blevet brugt til at tænke nøje over, hvad Behemoth er og, hvor de skal bevæge sig hen fremover.
Det nye album er et bundsolidt udspil, der konsoliderer deres plads som ægte dødsstjerner. Du finder ikke megen selvironi og humor her, men i stedet en gennemtrængende seriøsitet og et konsekvent dunkelt univers.
Behemoth er også et bæst der bliver nævnt i Jobs bog i det gamle testamente, og sådan er den gode bog jo fyldt med både det mørke og det lyse. Bandet Behemoth har fat i den mørke del, og er i dagens polen at betragte som en ny polsk frihedskamp, hvor mange, især unge polakker, ønsker et opgør med de katolske værdier og leder efter en modpol. En antikrist.. en Satanist!
Med The Satanist vender Behemoth alle de gamle katolske dyder på hovedet, og erstatter gud med atan og helt ærligt,. Så lykkes det satans godt!
“I believe in Satan
Who rend both heavens and earth
And in the Antichrist
His dearly misbegotten
The anguish ov our future
A Bastard spawned from lie
Born ov a harlot nun
Reign high in luxury
Aloft the kings ov man"
Sådan lyder det i "Messe Noir" det tredje nummer på albummet, og det lyder da lige så rigtigt som alt det der står i det gamle testamente, eller hvad?
Gennemgang
The Satanist starter med "Blow your Trumpets Gabriel", ærkeenglen Gabriel. En ikke særlig nuttet engel der udsletter Judæs stammer, altså jødernes stammer. Det er ikke antisemitisme, men blot uddrag fra den blodige bibel. Nergal har en growlagtig stemme og der er storladen stemning med et dejligt svingende lydbillede og skønne musikalske overgange, med en stemning uden lige. Det er storartet det her, død med død på, som kun en ærkeengel kan opnå!
Næste nummer "Furor Divinus" kan vel oversættes med gal/skør gud. Dette nummer er lidt mere up beat død. Den gale gud går fuldstændig bersærk. Dette nummer vinder for hver gennemlytning, især pga. trommerne, der hagler ned som værende sendt som en af de 10 plager, men her er det sateme godt.
"Messe Noir" er en sort salme, hvor trosbekendelsen bliver taget under kærlig behandling. Hvorfor ikke bytte gud ud med Satan, det er da meget nærliggende ikke sandt? Her vendes den kristne tanke virkelig på hovedet, sammen med korset.
"ORA PRO NOBIS LUCIFER" kan oversættes til "Bed for os Lucifer". Ja guds ord er jo åbenbart det latinske og igen er gud byttet ud med Lucifer og hvis man kigger på hvad der sker i verden, er det vel ikke meget galt, eller hvad? Igen et nummer med dejlig svingende dødsmetal og en storhed i lydbilledet uden lige.
"Amen" Behemoth er vred på al den skinbarlige sandhed i det katolske univers og skamrider her den ærbare Jomfru Maria. “Hail Mary, full ov disgrace The Lord has fornicated with thee Cursed art thou among men And possessed" Helt ærligt så er tanken om Jomfru Maria da også helt hen i vejret, hvorfor ikke bare indse at den ædle Jomfru ikke var så ærbar? Igen bankende trommer der prygler din syndige krop som raketbatterier under anden verdenskrig.
"The Satanist" her er referencer til Sinai bjerget og Noahs Ark, dette flettes ind i en historie om lysten. Dette nummer har en lidt mere rolig og melodisk start, med et melankolsk piano i det musikalske tæppe. Det slutter af med det typisk bankende arsenal af trommer, her garneret med trompeter, meget flot!
De sidste numre "Ben Sahar" "In The Absence Ov Light" “O Father O Satan O Sun!" har også referencer til biblen, de er dog lidt sværere at gennemskue, men bare rolig en katolsk præst ville ikke være i tvivl!
"Ben Sahar" starter stort som forspillet på en episk fortælling om de store religionskrige og en tydelig nærmest arabisk inspireret akustisk guitar i baggrunden, men banker ellers derudaf i stil med de andre numre.
"In The Absence Ov Light" starter med en lyd, som en der trækker vejret meget dybt. Ja som teksten siger "EVER SINCE THE DEVIL BREATHES" I dette nummer indgår enten polsk eller russisk tekstoplæsning, sikkert meget meningsfyldt for den indfødte polak. Nummeret virker lidt mindre gennemarbejdet end de tidligere numre.
“O Father O Satan O Sun!" er det sidste og længste nummer 7:13. det starter med en ca. 1 min. Intro. Dette nummer har knap så meget fart på som flere af de andre numre dvs. lidt mindre typisk dødsmetal. Her savner jeg lidt den ægte og dystre stemning fra de andre numre.
Konklusion
Dette er Behemoths flottest produktion, det hele lyder fremragende. Nergals stemme er mere sprød og med den helt rette lækre hæshed og growlagtige sound, nice! Lydbilledet er stort og understreger lyrikkens grandiositet. Jeg kan da godt savne lidt guitar lir og et lidt mere progressivt og afvekslende lydbillede, men alle komponenterne skaber alt i alt et storartet udtryk. Til tider spiller Behemoth metal som et symfoniorkester, hvor det hele bare går op i en større helhed, det er mesterligt.
Behemoth ligger i øjeblikket, hvor disse ord skrives, nr. 1. på Polens officielle hitliste lige foran Beyonce! Forestil dig, at Mercyful Fate genopstod og toppede vores hitliste foran Medina og Rasmus Seebach… Der skal dog siges at King Diamonds skærende stemme ikke er helt så rar at høre på i længden som Nergals. Noget de har tilfælles er dog deres hang til sort/hvid maling i hovedet og tak for det, for Nergal ligner lidt en politiker når, han smider makeuppen.
Jeg ser The Satanist som et mesterværk, der sætter barren meget højt, for alle andre dødsmetal bands, og det gælder både lyrisk og musikalsk. Måske har Nergals sygdomsperiode med leukæmi, givet bandet ro til at finde det bedste frem fra skufferne og mulighed for at dykke meget langt ned i deres katolske baggage og hive deres barnetro frem og udstille og lemlæste den og lægge den på hjul og stejle. Sikkert meget befriende at frigøre sig fra dette åg af tro og altid rart at have et udgangspunkt for endnu et oprør og endnu et fantastisk album. Gad vide, hvornår den pinlige Pave bandlyser Behemoth og dette album, det kunne være meget underholdende...
Må jeg præsentere "Blow Your Trumpets Gabriel":
Kommentarer (1)
Mike Christiansen
Tidligere anmelder
Indlæg: 9
Rigtig god og indholdsrig
Rigtig god og indholdsrig anmeldelse, som jeg kun kan være enig i. Skiven er og bliver på min top tre over de bedste metalskiver, jeg til dato har hørt. Hele vejen igennem er albummet gennemført, og man er ikke i tvivl om, at her er et band med en karismatisk og inspirerende frontmand, der vil mere end blot at spille musik.
Musikalsk smukt, mørkt og fantastisk. Teksmæssigt er der masser af bibelske, hedenske og Miltonske referencer, men der er mere at finde under teksten. Det er Nergals syn på mennesket, og dets mulighed for lykke gennem frigørelse og viljen til at leve det liv, man drømmer om uden at underlægge sig samfundets normer eller religiøse doktriner.
For os i DK kan det måske være svært at se det skelsættende i en plade omhandlende Satan og angrebet på kirken, men hvis man tænker på, hvor magtfuld den katolske kirke er i Polen, er dette virkelig et relevant og meningsfuldt manifest.
Teknisk bevæger vi os i Evangelions fodspor, og så alligevel ikke, da der er kommet et mere mørkt, doom agtigt præg over skiven. Derudover er Nergal citeret for at sige, at han har prøvet at ændre sin måde at spille guitaren på på "The Satanist", hvilket jeg synes skinder igennem, for det er Behemoth, men det er også så meget mere. Det er en plade, som kandiderer til dette års bedste udgivelse, og en skive som springer rammerne for, hvad der bare er metal. Det er kunst med mening.