Night of the black attack 4.0
Barren Earth - The Devil’s Resolve

The Devil’s Resolve

· Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Progressive Death Metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Går man rundt og er lidt knotten over, at Mikael Åkerfeldt har droppet dødsmetallen helt på det seneste Opeth-album, kan man måske finde lidt trøst i Barren Earths andet album The Devil's Resolve, der er lidt i samme boldgade som Opeth.

Ligesom Opeth klassificeres Barren Earth som et progressivt dødsmetalband, og der er da bestemt dødsmetal-elementer på denne skive (så som de growlede vokaler, der til tider lyder uhyggeligt meget som Mikael Åkerfeldt). Skal man helt ned og udøve fanboy-genrerytteri, så har denne skive dog lige så meget, hvis ikke mere, til fælles med dødsdoom bands som My Dying Bride, tidlig Paradise Lost og tidlig Anathema end med de fleste progressive dødsbands.

Numrene er holdt i et middelt til tungt tempo, og selv de lidt hurtigere stykker, som man for eksempel hører i "The Dead Exiles", og mere groovy stykker, som man hører i "Oriental Pyre", fremstår stadigt tunge og fommedagsagtige. Og egentligt er Barren Earth et band, der er fuldt af modsætninger. Deres musik er tung og mørk, men fuld af melodi og har masser af appeal. Modsat bandets navn ('barren' betyder noget henad 'gold') er deres musik er rig på lag, arrangementer, indtryk og udtryk, og kan bestemt ikke beskrives som 'barren'/'gold'.

En stor del af denne lydmæssige frodighed stammer fra Barren Earths progressive tilgang. De gør ikke blot brug af mange forskellige riff-typer og skæve taktarter nu og da, men i bedste prog-stil er der masser af synthesizere inde over deres musik, og mange gange bruges spacey eller syrede effekter, som kendes fra 70ernes originale progressive rock. Og det er dette progressive væsen, der gør, at Barren Earths The Devil's Resolve er et rigtigt interessant album i mine ører.

Man kan måske stille spørgsmålstegn ved vokalen, der ligger meget tæt op ad Mikael Åkerfeldt (her veksles også mellem growls og ren vokal). Det, jeg tænker er, om det måske i det hele taget er nødvendigt med dødsgrowl i denne type musik, og om ikke en ren og mere melodisk, og mere kraftig, vokal ville kunne tilføje endnu en interessant dimension. På den anden side, kan fans af Opeth, der savner Åkerfeldts growl med fordel søge trøst hos Barren Earth.

Under alle omstændigheder er The Devil's Resolve et imponerende progressivt dødsdoom-album, der har potentiale til appellere bredt til fans af så forskellige bands som Solitude Aeturnus, Paradise Lost, Opeth, Amorphis, og Sorrows Path.

Tilføj kommentar