Artillery - Penalty By Perception

Penalty By Perception

· Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Artilleriet brager på ny

Jeg faldt aldrig for alvor for artilleristernes sidste album Legions. Det var i mine ører lidt for power metal-inspireret, om end de skarpe riffs jo var til stede. Så det var med spænding, at jeg satte ørerne i denne nye ofring, og heldigvis kan jeg meddele, at Artillery er tilbage på thrashsporet. Fra første introriff på nummeret ”In Defiance of Conformity” høres det, at Artillery er tilbage i det game, de behersker bedst. Der er dømt rendyrket thrashfest, og pladen er smækfyldt med signaturriffs, der gør, at man ikke er et sekund i tvivl om, at det er Artillery, man lytter til. Jeg var også lidt skeptisk i forhold til valget af frontmand, og på Legions-skiven var jeg ikke helt tilpas med Michael Bastholm Dahls udtryk, men når jeg hører den nye skive, tror jeg i virkeligheden, det handlede mere om selve musikken end hans vokal, for i bund og grund synger han jo ikke anderledes på Penalty by Perception, men det virker bare, som om han har federe og fremfor alt mere thrashet materiale at synge op i mod, og det gør han fremragende! Hans vokal er meget melodisk, og faktisk mere power/heavy metal-lydende, end brutal thrashet, men den passer bare perfekt til de nye Artillery numre.

Flagskibet sejler igen

Som du kan læse ovenfor er jeg begejstret! Begejstret over, at bandet vender tilbage med en så vital skive, som det er tilfældet, begejstret over, at de igen sejler ud som DK’s flagskib indenfor thrash, og viser hvor skabet skal stå! Jeg er også vild med produktionen, som er dejligt barberet, den lyder af thrash, og specielt guitarlyden er så skarp, at den skærer store humpler af trommehinden på lytteren. Alle numrene på skiven har deres egne kendetegn, og man kan slet ikke undgå at nynne med på de catchy ting, bandet formår at smide ind i deres musikalske blender. Mine favoritter er titelnummeret ”Live by the Scythe (som også er videonummeret – se nedenfor), og deres powerballade ”When the Magic Is Gone” er også genial, og her viser Michael virkelig, alt hvad han kan med sin vokal, og det er så fedt!! Men hele skiven flyder over med fede numre!!!

Den bedste skive siden…

Artillery har i mine ører aldrig udgivet en dårlig skive. Og i denne omgang har de måske endda udgivet deres bedste siden … ja måske siden By Inheritance? Det er store ord, men jeg er simpelthen faldet pladask for skiven her, og den har mere end svært ved at forlade afspilleren! Er du til thrash, og er du til Artillery, så er der kun en ting at gøre: Ud at investere, og det er LIGE NU!

Tracklist

  1. In Defiance Of Conformity
  2. Live By The Scythe
  3. Penalty By Perception
  4. Mercy Of Ignorance
  5. Rites Of War
  6. Sin Of Innocence
  7. When The Magic Is Gone
  8. Cosmic Brain
  9. Deity Machine
  10. Path Of The Atheist
  11. Welcome To The Mind Factory

Kommentarer (1)

UMUR

UMUR

Indlæg: 93

Lyder lovende. Jeg var heller

Lyder lovende. Jeg var heller ikke så vild med Legions, så at Artillery er mere thrashede på denne skive, er noget jeg sætter pris på.