Arsis - Starve For The Devil

Starve For The Devil

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Death metal
Spilletid:40.44
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 7/10 baseret på 1 stemme.

Jeg stødte første gang på Arsis, da de i November 2009 varmede op for Behemoth, Scar Symmetry og DevilDriver. En spøjs tilføjelse til en allerede broget trup, tænkte jeg dengang, men blev positivt overrasket. Nu har det Virginiabaserede band så udgivet et nyt album, deres fjerde siden 2004, her små 2 år efter de udgav We Are The Nightmare fra 2008. Stilen beskrives som teknisk dødsmetal, men det er kun halvdelen af sandheden. Teknisk, melodisk dødsthrash er måske ikke så mundret, men er mere dækkende.

Albummet starter med nummeret "Forced To Rock" der indledes med hvinende guitarer og en opfordring til at rocke, fra frontmand James Malone. Den fører os direkte over i "A March For The Sick", der udover at hamre videre, præsenterer os for de første melodiske partier. Arsis musikalske grundstamme består af 2 velspillede guitarer, der får lov at boltre sig henover en tight men uspektakulær rytmesektion. Læg dertil Malones hæse sang og du har opskriften på hele skiven. Derfor er det rart at mønsteret bliver brudt fra tid til anden, med melodiske passager og med tunge groovy passager som i "Closer To Cold" , "Sick Perfektion" og i den humoristisk navngivne sang "Half Past Corpse O’Clock"

Starve For The Devil er en god skive med brilliante indslag, men med en del monotomi der bringer den samlede karakter ned på 7 kranier.