Salem (ikke at forveksle med de mange andre metalbands af samme navn) er et britisk rockband, der oprindeligt var aktive i startfirserne, men som tilsyneladende aldrig rigtigt udgav noget nævneværdigt udover en håndfuld demoer i starten af firserne for derefter at gå i glemmebogen; og nu står vi pludselig i 2010 med en opsamlingsplade af dette band, der desuden aktivt er begyndt at spille shows igen (og mon ikke, der snart kommer et studiealbum fra dem også)?
Men hvordan kan det give mening, at et så tilsyneladende obskurt firserband udgiver en opsamling i 2010? Salem tog del i The New Wave of British Heavy Metal (NwoBHM), der fandt sted i slutningen af 70erne og i starten af 80erne. De fleste NwoBHM kunstnere udgav typisk kun et par demoer og singler og, hvis de var heldige, en enkelt LP eller to for igen at forsvinde fra rampelyset. Kun ganske få blev til noget så som Iron Maiden, Def Leppard, Saxon og Raven. Ikke desto mindre regnes NwoBHM for at være en af de vigtigste epoker i metalmusikkens historie, da de mange undergrundsbands fra den tid inspirerede senerekommende og skelsættende metalsuperstjerner. Derfor giver det god mening, at Salem udgiver et opsamlingsalbum her i år 2010 – et album, der samler sange fra deres firserdemoer, og med den fornyede interesse i heavy metal disse dage, er Salems "In the Beginning..." mere aktuel og relevant end nogensinde før. (vi skal huske på, at de fleste NWoBHM-udgivelser var på undergrundsniveau og er sindsygt svære at få fat i nu om dage).
Selve musikken på "In the Beginning..." er god gammeldags gedigen guitardrevet hardrock og heavy metal, svingende fra godt til genialt. Mange af numrene er således ganske gode omend ikke altid lige originale eller nyskabende, mens enkelte er fantastiske. Alle sange på "In the Beginning..." er bygget op omkring solide og medrivende guitarriffs af den slags, man var rigtigt gode til i firsermetal, og disse er gerne rundhåndet krydrede med guitarharmonier, hvilket er noget, jeg personligt er vild med; Salem gør brug af både leadharmonier og guitarhamonier, der er inkorporerede i de centrale riffs (et godt eksempel herpå er "The Hangman's Noose – et af mine favoritnumre på denne udgivelse). Man kan tydeligt høre, at Salem har været inspireret af bands som Thin Lizzy, Wishbone Ash, Deep Purple, Led Zeppelin, Judas Priest og Black Sabbath, men det, synes jeg, gør kun lytteoplevelsen endnu bedre, og det giver også musikken en vis charme.
Som sagt er de fleste numre ganske solide, men enkelte er ligefrem brilliante så som "The Hangman's Noose", de hurtige men melodiske headbangere "Coming for You" og "Reach for Eternity" samt den episke "Keeper of the Keys Trilogy", der er et rent overflødighedshorn af seje guitarriffs.
Jeg tror ikke, der er blevet pillet voldsomt meget ved musikken eller produktionen på denne opsamling, hvilket betyder, at der forekommer nogle enkelte skønhedsfejl hist og her, men det gør egentlig bare, at det hele virker mere autentisk, og så bidrager det også med ovennævnte chame. Skal der endelig kritiseres noget ved udgivelsen, kan man stille spørgsmål ved, om det virkeligt er nødvendigt at have to versioner af en del af numrene. Specielt kunne jeg godt nøjes med en enkelt version af "Fool's Gold", som jeg synes er det mindst inspirerende nummer på pladen.
Jeg synes, at musikken er syv dødningehoveder værd, men fordi det er en opsamling, der samler noget eller sjældent NwoBHM-materiale, giver jeg "In the Beginning..." et ekstra dødningehovede.
