Solens dødelige stråler

Mennesket har altid været fascineret af solen og dens stråler, og denne fascination afspejles også i musikkens verden. I 2015 udgav Jonah Weingarten albummet Disciples of the Sun sammen med Pyramaze, men denne gang er det en helt anden "sol," der er i centrum for udgivelsen – nemlig Nicklas Sonne. Duoen har forenet kræfterne i et nyt projekt, Aries Descendant, som kombinerer symfoniske elementer, power-metal og melodisk metal i et forsøg på at skabe en udgivelse med en så storladen lyd som muligt. Nicklas Sonne er, som vi kender ham, ikke bange for at eksperimentere, hvad end det er hans engagement i Defecto, melodi grand prix eller som gæstevokalist, hvilket jeg tør fristes til at sige, allerede sikrer en vis kvalitet i musikken. Men man skal ikke lade sig narre – historien om Ikaros, der fløj for tæt på solen og styrtede i havet, er velkendt. Men hvordan klarer Aries Descendant sig så på deres debut From the Ashes of Deceit og første store rejse?

Antændelig som brint

En ting er sikkert: From the Ashes of Deceit skruer alvorligt op for de symfoniske elementer og brænder igennem som en nyfødt stjerne. Albummet begynder med titelnummeret, som egentlig spøjst nok blot er en instrumental introduktion, men herefter går det for alvor løs. ”Aflame the Cold” flirter med grænserne for, hvor mange genrer der kan blandes med sin progressive struktur og er desuden yderst bombastisk i sin natur. Der er elementer af både Pyramaze, Theocracy og Orden Ogan, selvom de symfoniske elementer minder mere om Within Temptation eller Wintersun. Kombinationerne er mange, men Jonah Weingartens synthesizers er konstant i fokus, og det er skønt at høre. Hans arbejde med Pyramaze har været fantastisk at følge, og det er dejligt at se duoen bruge de færdigheder, de har til rådighed i stedet for konstant at skulle opfinde den dybe tallerken på ny. Skidtet virker jo. Åbningsriffet er desuden fedt, og alle instrumenterne går tydeligt igennem. Nicklas Sonnes levering er også yderst god. Han har altid været en stærk sanger, især i mellemlejet, og det beviser han på ny. Et af hans højdepunkter er under ”Oblivion”, som er et nummer i konstant udvikling, hvor han også viser kontrol over sin stemme på de høje noter. Det progressive omkvæd er absolut et af pladens højdepunkter, og generelt skal bandet have stor ros for at lave melodisk metal, der berører mange overflader uden at gå i mange af klassiske fælder. Flere af numrene lyder som soundtracks til en mytologisk actionfilm med stort budget, og hvis ikke man får lyst til at klæde sig ud som romersk kejser eller dragejæger af denne grund, så kan man bare lytte til guitarsoloen, der åbner nummeret ”Symphony of Demise”. Så er der lidt ekstra incitament! Det er da en ros, der er til at tage og føle på, også selvom pladens sidste skæring ”The Heart of the Forest” med legendariske Tina Guo på cello, som har turneret med både Metaphor, spillet sammen med Foo Fighters og været en del Cirques du Soleil, virker en smule malplaceret som albumlukker efter et album med så højt tempo. Den havde været bedre placeret i midten.

Når man kreerer symfonisk metal, er det vigtigt at undgå, at elementerne tager overhånd. From the Ashes of Deceit varer 47 minutter, hvilket normalt er passende, men enkelte momenter kunne stadigvæk godt være skåret væk. Titelnummeret bruger knap to minutter på at opbygge stemning, men alligevel går der yderligere et minut, før vokalen træder ind i ”Aflame the Cold”. Jeg elsker, når bands giver melodierne tid, men her kunne ”Aflame the Cold” sagtens være startet mere direkte. Nummeret ”Downfall” er også klart pladens svageste og falder lidt udenfor kategori, da dens hook ikke har samme wow-faktor.

Og så blev bandet booket…

Aries Descendant er netop blevet booket til Prog Power Festival i USA, hvor de skal optræde sammen med danske Vola, Iron Savior og Hammerfall – så mon ikke udlandet snart får øjnene op for denne velfortjente duo? Jonah Weingarten og Nicklas Sonne har med deres imponerende debut leveret en medrivende oplevelse, der absolut giver mig smag på mere. Duoen får otte kranier denne gang, og held og lykke med dette passionerede sideprojekt!