Fra Solbrud til solo
I 2015 udgav Ole Luk EP’en Afsky, der var første udspil fra hans soloprojekt af samme navn. Syv år senere tog han så endeligt afsked med Solbrud, det band der mere end nogle andre kickstartede den danske black metal revival, der her i 2023 stadig buldrer derudad. Godt nok udgav Afsky sidste år en akustisk EP med variationer over temaerne fra den helt igennem fremragende Ofte jeg drømmer mig død, men det er her i 2023, at Ole Luk for alvor skal overbevise os om, at det har givet mening at satse helhjertet på soloprojektet. For nu kommer tredje Afsky-album nemlig på gaden, Om hundrede år. Altså ikke om et århundrede, men nu!
Seks oder til livet
Ofte jeg drømmer mig død satte musik til lyrik fra hæderkronede nationalskjalde som H.C. Andersen og Jeppe Aakjær. Her på Om hundrede år er det igen Ole Luk, der fører pennen, og det gør han kort sagt næsten lige så overbevisende som de gamle mestre. Stående alene er det måske ikke lyrik på samme niveau, men det kan man heller ikke med rimelighed forvente. Sat sammen med musikken rammer de stærkt personlige tekster om dødsangst, tabt kærlighed, naturen og taknemmelighed alligevel lige i denne anmelders sorte hjerte. Nu roterer min gamle dansklærer fra gymnasiet sikkert i sin grav, men hermed formår Ole Luk noget som Michael Strunge, F.P. Jac og alle de andre digtere, vi blev stopfodret med i gymnasiet aldrig kunne: at udtrykke nogle af de inderste følelser, et metalhoved som jeg ofte har så svært ved selv at artikulere.
”Stormfulde hav”, styret af at enkelt og sørgmodigt riff, er en hyldest til den danske natur, der hvor mange af os finder den fred til sjælen, som stort set er umuligt at opnå andre steder i denne stressende tidsalder. Guitarernes sørgmodige strofer er i modsætning til det opløftelige tema, men det fungerer som en ubehagelig påmindelse om, at selvom naturen består, så kommer vi uundgåeligt til at miste den for altid. ”Tak for alt” handler om, ja, taknemmelighed. Tak til dem, der gav dig livet, tak for muligheden for at opleve jorden, naturen, skønhed og kærlighed, og det uanset hvor flygtigt og kortvarigt livet end måtte føles. Andre tekster funderer, og fælder lidt tårer, over tilværelsens flygtighed med spekulationer om det, der måtte (eller nok nærmere ikke måtte) komme efter.
Mest overraskende er ”Det der var”, for det er simpelthen en vaskeægte kærlighedssang. Når der en sjælden gang smutter noget kærlighed ind på en black metal-udgivelse, er det som oftest en ode til den Onde selv, men her får vi en sang om et forlist parforhold. Og hvorfor skulle black metallen, der ofte er gennemsyret af mismod og længsel, ikke kunne rumme en sang om mistet kærlighed? Når man lytter til ”Det der var” er svaret klart: Det kan den sagtens. Og genrens modsvar til ”Nothing Else Matters” er der trods alt ikke tale om.
Der er i det hele taget kun små skønhedsfejl på dette album, der i høj grad er lyden af Ofte jeg drømmer mig død. Om det er et problem, at Om hundrede år lyder så meget som en 2'er, er nok en smagssag, men faktum er, at musikalsk er der ikke tale om megen udvikling. Man kunne også ønske, at der var kælet en lille smule mere for detaljerne hist og pist. Dels er der flere sange, der slutter lidt brat, eller ligefrem kluntet, og dels er der flere sange, hvor meget simple stykker med guitar, der står helt alene, afbryder flowet. Det føles desuden som et ’trick’, der gentages lidt for ofte. De nævnte mangler forekommer dog forholdsvis ligegyldige, når man hører værket i sin helhed, for det er, når tekst og musik sammen går op i en højere enhed, at man for alvor forstår Om hundrede års styrke.
Du er ikke alene
Musikalsk når Afskys tredje fuldlængde altså ikke de helt sublime øjeblikke som f.eks. ”Tyende Sang” og ”Bondeplage” fra Ofte… men der er til gengæld heller ikke de helt store udsving. Alle numre her på Om hundrede år har noget gribende at byde på. Til alle, der er martret af dødsangst, har mistet nogen, der stod dem nær, eller har lidt andre former for tab og afsavn i tilværelsen, skal derfor lyde denne opfordring: Lyt til dette album, og mærk, at der er nogen derude, der forstår dig!
Kommentarer (2)
Henning H
kedeligt
Afskum er efterhånden mere kvantitet end kvalitet, kæft det er blevet kedeligt
Jacob D.
Ole
Afsky er så sejt og Ole er det bedste der er sket for black metal nogensinne, har i set hvor sød han ser ud på coveret? Så ydmyg, så poetisk!