Vinylbanner

Afsky – Interview med Ole Luk

Ole Luk Foto: Andreas Petersen/HMD Marketing

Ole Luk er er en mand med meget på hjerte. Det kan man forvisse sig om ikke bare på Afskys nye album, men absolut også i den snak Heavymetal.dk lige har haft med ham.

På Afskys nye album, Ofte jeg drømmer mig død, bruger du tekster fra gamle danske digtere/forfattere som Jeppe Aakjær, H.C. Andersen og flere andre. Hvordan fik du den ide, og hvorfra kommer din kærlighed til gammel dansk litteratur?

Ideen kom efter at have læst Emil Aarestrups digt ”Angst” i en digtsamling. Jeg har altid været inspireret af en lidt ældre måde at bruge sproget på og har nok i virkeligheden allerede som barn været lidt betaget af sproget i salmer og lignende. Der var noget magisk over sproget. Det poetiske i det, der gør det så meget finere at lytte til. Så derfor vil jeg naturligvis gerne skrive på samme måde selv. Jeg bruger gerne en masse tid op til selv at skulle arbejde med nye tekster på at samle inspirationen og rode i div. digtsamlinger og salmebøger. Det var egentlig også på den måde, jeg faldt over digtet.

Er der en selvstændig pointe i at sætte to så forskellige udtryksformer som black metal og danske digte fra 16-, 18- og 1900-tallet sammen?

Når man læser digtene, så synes jeg ikke, de er langt fra den voldsomhed og smerte, der kan ligge gemt i black metal. Det ligger nok langt fra de oprindelige rødder og tematik, men jeg synes alligevel, at fællesnævneren er, at det er meget ærligt, og at det er den inderste sjæl, der kommer til udtryk. På den måde synes jeg, der er et helt naturligt link mellem de to.

Teksten på ”Tyende Sang” blev oprindeligt skrevet af Jeppe Aakjær i 1907 til Tyendebladet, der kæmpede for tjenestefolk og landarbejdere i Danmark. To grupper, der stort set ingen rettigheder havde i samfundet dengang, og som ofte levede i dyb fattigdom. Hvordan synes du, at sådan en tekst har relevans her i 2020?

Det mener jeg helt bestemt, at den har. Det kan godt være, at der er sket meget herhjemme siden da. Der er ingen, der bliver hængt eller sendt i tvangsarbejde for at fornærme kongen – eller tilsvarende i dag: politikerne. Men der er desværre stadig for mange steder i verden, hvor det netop er, hvad der sker. Stadig alt for stort skel mellem rig og fattig, der sætter en uretfærdig dagsorden for de mindre bemidlede. For alle dem, der må knokle morgen til aften for bare at overleve. Så ja, jeg synes stadig, at teksten har relevans her i 2020. Det er stadig dem med pengene, der sætter dagsordenen. Det er desværre altid med vækst og profit i øjemed, og dermed må både natur, dyr og mennesker lide for, at de kan fortsætte deres luksus.

Ofte… er blevet virkelig positivt modtaget. Heavymetal.dk gav den 9/10, og der er masser af omtale i medier som Politiken, Information og DR’s P1. Hvordan føles det lige?

Jamen, det føles da superfedt. At det arbejde, man har lavet, bliver taget seriøst og får den modtagelse af så mange medier – det er stort, uden tvivl, og jeg er meget taknemmelig over at få den ros, jeg får. Om det så i bund og grund er store anerkendte medier eller folk fra hist og pist, som skriver tak, så betyder det noget. Det er jeg meget beæret over.

Her på redaktionen er vi flere, der mener, at Ofte… er det bedste album, du har stået bag indtil videre. Er du enig, og hvordan vil du selv beskrive din udvikling som sangskriver og musiker de seneste år?

Jeg synes også selv, at det er blevet et meget helstøbt album fra start til slut. Jeg udvikler mig selvfølgelig også gennem årene, finder nye inspirationer, så måske det er meget naturligt. Måske fremstår det her album, i modsætning til Sorg, mere som en helhed, hvilket måske kan være med til, at nogen synes, at det er et bedre album generelt. Der er et gennemgående tema. Men det er svært at sige, synes jeg, for jeg synes også, at Sorg er et massivt album. 

Med alle de næsten overstrømmende reaktioner på den nye plade: Hvor surt er det lige, at du ikke kan komme ud at spille de nye sange live?

Det er surt for mig, for mit band, for alle. Jeg savner også lige så meget selv at se andre spille. Bare generelt at være derude igen, men den tid kommer, og det bliver fedt til den tid! Jeg vil selvfølgelig gerne kompensere for det release-show, der ikke kunne afholdes; det synes jeg, pladen fortjener. Vi må se, hvad der er muligt, når det hele åbner lidt mere op igen!

Er der koncertplaner for senere i år eller evt. næste år?

Der er ting under opsejling for 2021! Indtil videre skal vi herhjemme spille på Aalborg Metal Festival, men som jeg også sagde før, så vil jeg naturligvis gerne arbejde på at kunne afholde en erstatning for releasen, der måtte aflyses.

Apropos mainstream medier, som vi talte om tidligere: Hvad tænker du om al den opmærksomhed, som blandt andet ovennævnte medier pludseligt giver til black metal-scenen i Danmark? Føles det som en oprigtig interesse fra deres side, eller tror du, de bare spiller med på noget, der fremstår hipt i øjeblikket?

Man kan jo selvfølgelig godt mistænke dem for at hoppe med på bølgen, men jeg må sige, at hoveddelen af dem, jeg har været i forbindelse med gennem de mere mainstream medier, har været meget oprigtige og interesserede. Selvom det er store medier, så er mange af de folk, der driver værket, jo også selv bare musikfans, som ser det fede i at få de genrer repræsenteret, som de selv synes, er gode.

Lige siden black metallen opstod, er den blevet opfattet som farlig og i opposition til det bestående. En fortælling, som genrens aktører i høj grad selv har fremelsket igennem tiden. Man kan sige, at der på den måde har været tale om en lukket subkultur, hvor bands, fans og undergrundsmedier har dyrket deres passion ”i fred”. Hvordan tror du, det påvirker genren, at bands som Afsky og Orm pludselig bryder igennem og dermed bliver accepteret i den bredere offentlighed?

Man kan sige, at der skal være en første gang for alt. Hvis folk ”udefra” bliver nysgerrige og ender med at dykke ned i metalverdenen, synes jeg da bare, det er fedt. Man skal jo starte et sted. At flere kommer til, generer ikke mig og skader heller ikke genren. Der vil stadig være bands og undergenrer, som er for de få, og det er også fedt. Det er op til folk selv, hvor langt de vil dykke ned i det. Jeg synes ikke, der går nogen skår af hverken genre, bands eller dem, der evt. ønsker at holde kredsen lukket, ved, at nye bliver interesserede i black metal. Jeg tvivler på, at der er nogen, der sidder og tvinger det i sig, hvis de ikke kan lide det, bare for at være seje, haha.

I vores anmeldelse af Ofte… skrev vi, at det virker, som om at folkene på den lille, men meget kreative danske black-scene inspirerer hinanden på kryds og tværs. Som en af de toneangivende udøvere på den scene: Opfatter du det også sådan?

Jeg tror da helt sikkert, at der er ting, der smitter af. Vi er alle musikere, der er inspirerede af andre musikere på den ene eller anden måde. Personligt prøver jeg meget aktivt på at søge mine inspirationer andre steder end i metal. Netop for ikke at komme til at lyde for meget som nogen andre.

Hvordan vil du beskrive forskellen på den kreative proces i et band (Solbrud) og som soloartist (Afsky)?

Altså helt lavpraktisk så er der jo ikke en masse kompromiser og ting, man skal nå til enighed om, når man styrer det hele selv. Det er meget befriende og gør også, at processen er meget hurtigere. Såfremt ideerne er der selvfølgelig. Når jeg arbejder alene, kan jeg også vælge at gribe energien, når den er der, og gå i gang med det samme. Jeg kan sætte mig ned og lave en demo, mens ideen former sig, hvilket jeg også ofte gør. Omvendt så kan netop samarbejdet jo også være utroligt givende, ikke mindst hvis man går i stå, hvilket alle musikere nok kender. Det er det, der er ”bandets” styrke, men omvendt kan det også være det, der skaber splid, hvis ikke man ønsker at følge samme ide. Derfor passer det mig også meget godt at have begge dele. Jeg ville nok savne at jamme i øveren, hvis jeg ikke kunne det; omvendt ville jeg dø, hvis jeg ikke havde frirummet i at arbejde alene også!

Hvordan balancerer man alle de udfordringer, der må være ved at have et band, et soloprojekt og så samtidig at skulle varetage et almindeligt arbejde ved siden af?

Det er heller ikke altid let. Jeg bruger stort set al min fritid på ting, der har med mine projekter at gøre. Det kan godt føles uoverskueligt med et almindeligt arbejde ved siden af, og det tager virkelig meget energi fra det at skulle skrive musik, som jeg primært vil, når man også skal øve, planlægge shows, sende pakker ud til folk osv., men samtidigt er det jo også det, jeg gerne vil med mit liv. Jeg synes jo, det er fedt. Hvis ikke jeg kunne få lov at skabe ting, så ville tiden pludselig føles meget lang!

Vi har mange læsere, der interesserer sig for teknik og udstyr, så lige et par spørgsmål om dette: Hvad brugte du især til at indspille det nye album? Altså guitarer, pedaler osv.

Jeg skuffer sikkert nogle nu, men jeg må indrømme, at jeg ikke går særligt meget op i gear. Jeg har sværget til den samme Metal Zone-pedal, siden jeg var 16. Jeg bruger den både i Solbrud og Afsky, dog kun live, ikke på indspilningerne. Af guitarer er det hele indspillet på en Samick Warlock, som jeg også har haft, siden jeg var 16. For mig handler det i virkeligheden ikke så meget om, hvilket mærke eller hvilken pris udstyret har. For mig handler det udelukkende om, hvordan man bruger udstyret. Det vigtigste er jo i virkeligheden den lyd, der kommer ud i sidste ende. For at være brandærlig så er den akustiske spanske guitar, som jeg har brugt flere steder på pladen, en guitar til 300,- kr. fra Netto, som jeg engang fik foræret, da den ellers skulle smides ud. Jeg har det dårligt med at smide instrumenter ud, haha – også selvom det umiddelbart er noget bras. Med en mindre justering og nogle mellemgode strenge så synes jeg, den klarer opgaven godt. Al vokalen på pladen, og egentlig al Afsky, er nok til manges overraskelse sunget direkte ind i den indbyggede mikrofon på min bærbare computer. Jeg gjorde det i starten af mangel på bedre, men synes, det lyder så sprødt, så hvorfor gøre andet. Det eneste andet, der er gjort med den, er at smide noget reverb (rumklang) på.

Der er stadig aftryk fra den norske anden bølge black i stort set al den black metal, der udkommer i dag. Ofte… virker alligevel mindre ”trve” og mere ”moderne” end for eksempel Afskys første album, Sorg fra 2018. Er det efter din mening korrekt, og hvis ja: Var det et bevidst valg?

Jeg har ikke bevidst forsøgt at trække pladen i en ”trve” eller ikke-”trve” retning. Og slet ikke i relief til den forrige plade. Det er slet ikke tanker, jeg har gjort mig. Jeg har arbejdet med sange, som jeg synes var gode, og de blev formet henad vejen.

Hverken Solbrud eller Afsky gør sig ret meget i musikvideoer. Kunne man forestille sig, at du ville lave playthrough-videoer af diverse numre, ligesom fx Teloch fra Mayhem er begyndt på?

Nej, de bliver sgu ofte (uden at ville fornærme nogen) lidt pølle, når det er metal. Hvilket også er grunden til, at vi aldrig rigtig har brugt det. Jeg lavede, kort efter Afsky så dagens lys, en video til ”Vinteren bæres ind”. Den holder ok, synes jeg selv, selvom produktionen er mega lo-fi. En playthrough-video tror jeg dog snarere er utænkelig. Jeg vil helst selv undgå at sidde og være en ”youtube”-kanal, hvor der tales til folk eller læres folk mine riffs. Om der ville være en efterspørgsel, ved jeg heller ikke. Mayhem har trods alt lidt flere følgere derude i verden, som sikkert sætter pris på den slags.

Sidste spørgsmål: Hvordan ser den nære fremtid ud for Afsky og Solbrud? Der er vist noget med et kommende livealbum fra Solbrud? Er der andre ting i støbeskeen?

Vi arbejder altid på nyt i Solbrud; jeg kan dog ikke løfte sløret for så meget endnu. Jeg kan dog afsløre, at der allerede ligger nye Afsky-sange klar på noder! Hvornår noget af det kan se dagens lys, kan jeg så heller ikke sige så meget om. Nu skal denne her udgivelse lige lande, og så vil vi godt ud at spille igen snart!

 

Tilføj kommentar