Mennesker er ikke bevaringsværdige
Når et menneske afgår ved døden, bliver liget typisk enten begravet i en kiste eller brændt og begravet i en urne, hvorefter begge beholdere og indhold efter en årrække forgår. Har man ikke lyst til at lade sine jordiske rester forgå, så kan man blive stedt til hvile i en sarkofag, blive mumificeret eller bare blive kylet i en mose. Tænker man over det, er denne bevarelse af lig ganske unaturlig og ret så grotesk. Hvilket muligvis er derfor, danske Afdød har kaldt deres debut-ep for Grotesque Preservation.
Lidt udvikling er bedre end ingen udvikling
At Afdød har givet sig i kast med den gode gamle dødsmetal, er derfor heller ikke noget, som nogen falder ned af stolen over.
I forhold til at falde ned af stolen over Grotesque Preservation, så skal du og gulvet nok ikke regne med at blive perlevenner. For har du beskæftiget dig med bands som Hatesphere, Shadowspawn, Thorium og lignende danske sangskatte, så ved du nogenlunde, hvad Afdød disker op med. På titelnummeret især tager Afdød dog en retning, som peger noget mere mod Obituary, kloakdøden og noget med en mere ekstrem kant end den typisk danske thrashede død. Specielt vokalen trækker også i en lettere grindet retning med en spændvidde, der klinger lidt hen ad en mere konservativ udgave af Sven de Caluwe fra Aborted. Nok hører man tydeligt arven fra Danmark, men vreden og energien i verset har bestemt potentiale til noget mere ekstremt og tungt. Noget, som “Damned to Suffer” bestemt også vidner om med rungende dystre riffs, der for en kort bemærkning trækker os ned i kryptens fugtige mørke. At Afdød så har tænkt sig at jagte os rundt i mørket med en motorsav, giver en glimrende dynamik.
Hvorfor Afdød vælger at sælge næsten hele butikken for en gang Hatesphere let dyppet i floridiansk sumpvand på “Post-birth Abortion”, er mig ubegribeligt og jævnt træls. Udførelsen er der såmænd ikke meget at udsætte på, men det er sammenligneligt med den ven, vi alle har, som altid skrider fra kæresten, for så efter to ugers ferie i USA at finde sammen med hende igen. Det er hørt før, og specielt groovet på nummeret tror jeg, at Hatesphere spillede, før medlemmerne i Afdød blev født. I sådanne situationer er det eneste, som for alvor formår at holde lytterens interesse, vokalens i hvert fald genremæssigt store spænd. Hvor ville jeg dog ønske, at ep’ens instrumentale del sprang lige så frimodigt mellem grind, thrash og død uden at bekymre sig, om man holder sig inden for nogle ældgamle rammer.
Jeg spår dem en lovende karriere
Er du typen, som helst vil blive ved det, du kender, og en eventuel rejse mod noget nyt skal ske med meget små skridt, så er Afdød og Grotesque Preservation nok noget for dig. Den velkendte danske thrashede død, som godt nok er spillet til døde, udføres udmærket, samtidig med at der er et lille strejf af solnedgang over Floridas vidtstrakte sumpe. Du skal nok lige vænne dig til vokalen, for den er reelt set alt for god til det meget traditionelle lydbillede.
