Pesten lever endnu

1349 behøver næppe nogen introduktion, da de har fyldt verden med deres lydinferno af kaotisk Black Metal fra det kolde Norge. Jeg har været fan af bandet i nogle år nu og jeg fik lov til at se dem på Roskilde Festivalen tilbage i 2011 og var tryllebundet øjeblikkeligt. Nu er de så vendt tilbage med deres nyeste udspil Massive Cauldron Of Chaos, men kan bandets kaotiske sange leve op til navnet på pladen? Lad os se hvad jeg fik ud af at lytte til 1349's seneste plade.

Gennemgang

Første nummer på pladen er ”Cauldron”. En intro som bygger op til hele bandet går på. Allerede fra start går det fuldstændig amok og blastbeats og hurtige guitarriffs flyver over det det hele. Vi er nu i øjeblikket fanget i en helvedestornado og vi slipper ikke ud foreløbig. Hele bandet har lytteren i et kvælertag og giver ikke slip før hele din strube er flået ud. Bandet spiller hurtigt og teknisk og jeg er allerede overbevist fra starten om, at denne plade indebærer noget specielt.
Andet nummer på pladen er ”Slaves”, ved dette nummer undlader de blastbeats i starten, men alligevel er nummeret utrolig teknisk og velspillet. Personen i fokus er forsanger Ravn. Hans rumklang på vokalen giver os den uhyggelige stemning, som jeg nogle gange mangler i Black Metal. Der er også plads til en lille guitarsolo, som også passer virkelig godt ind i nummeret og gør det til et fedt nummer.

”Exorcism” er tredje nummer på pladen, som måske går en anelse langsommere end de to tidligere numre. Men der går ikke længe før vi igen bliver suget op af den helvedestornado som ramte os tidligere. Det er nok det nummer, som måske skiller sig mest ud fra de andre numre på pladen. Her får vi igen en guitarsolo, som virkelig ikke minder om noget som 1349 har gjort før i tiden. Det virker en anelse mærkeligt i starten, men alligevel passer det virkelig godt ind i musikken.

”Postmortem” læner sig igen mere op af det langsomme. Trommerne og kører i et langsomt tempo, men der går ikke længe før vi får smidt hurtige trommer og hurtige guitarer og en tortureret vokal smidt i hoved. Hvis der er noget som 1349 er utrolig gode til, så er det at spille hurtigt. Det er ikke en dårlig ting og det er imponerende. Dette nummer er ikke nogen undtagelse. Og vi får vist nogle fede, hurtige rytmer og tekniske passager i dette nummer, det skal de have ros for.

Produktionen har ændret sig en del må man sige. På de tidligere plader har produktionen været ret smadret og nogle gange utydeligt. Men alligevel hører det under Black Metal, at det skal være Lo-fi produktion. Nu har de så valgt, at gøre det stik modsatte og få en ren produktion og det hele lyder faktisk mere venligt end deres tidligere plader. Selvom deres musik stadig er arrig og spydig, så kommer det alligevel lidt som en overraskelse. Jeg synes ikke, at det er en dårlig ting og selvom denne drastiske forandring, så synes jeg stadig, at det er en skide fed plade.

Bandet spiller godt sammen og de har alle sammen forbedret sig som musikere. De spiller hurtigt og præcist og det er virkelig imponerende, så godt de spiller sammen. Ravn er også med til at skabe intensiteten med sin uhyggelige vokal. Den effekt han har på sin vokal på første nummer er uhyggelig og det skaber den kolde og døde følelse i musikken.

Virkelig koldt og mørkt

1349 har gjort det igen. Pladen er et godt eksempel på norsk galskab i sit es. Jeg har nydt denne oplevelse med 1349 og jeg håber snart, at de rammer Danmark på deres kommende tourné.
Da alle bands fra Norge blev kommercielle og radiovenlige, holdt 1349 fast i sin ideologi om at Norsk Black Metal skulle være smadret og langt fra venligt og skiller sig ud som det sorte får i Black Metal!