Galge Studiereportage

Galge Foto - Kent Schulz Lillelund

Her på redaktionen var vi ganske godt tilfredse med Galges debut ep Herlig, så da bandet spurgte om vi ville kigge forbi i anledningen af, at de var ved at indspille deres debutplade Løkkelig, sagde vi selvfølgelig ja.

Hvorfor skal metalbands altid indspille midt ude i ingenting?

En lørdag i april fangede jeg bandet og producer Christian Agaton midt i en pause, og efter en coronareglementeret introduktion, spurgte trommeslager Mathias, om jeg havde nogle waders eller var interesseret i et par. Jeg svarede undrende nej til begge spørgsmål, og noterede mig, at på listen over spørgsmål, man forventer at få af et dødsmetalband, er dette nok et af de nederste. Der var dog en mening med galskaben. Galge skulle have taget nogle nye bandbilleder, og havde besluttet, at det skulle være iført waders, for, som de forklarede, så var det der med at stå med armene over kors og se onde ud jo gjort millioner af gange. Så hvorfor ikke finde en skæv vinkel og lave lidt sjov med konceptet? Men nu var der jo lige en plade, der skulle indspilles først, så smøgerne blev slukket og øllene tømt, og tilbage ”på arbejde”.

Det var bandets ellevte dag i studiet. Trommer og guitar var indspillet, bassen var godt i gang, og Søren ventede stadig på, at det blev hans tur til at komme med et brøl eller 47. Så Halfdan greb sin bas, Christian satte sig bag knapperne, og resten af os satte os med en kop kaffe og tog en snak om løst, fast og hvor få relevante gore –og pornogrind bands, der reelt set er. Er man i tvivl, er der cirka en håndfuld. Derudover fortalte bandets guitarist Sofus også, at der som sådan ikke var en fastlagt plan for dagen. Dette kunne man undre sig over, men samtidig gav det et mere ærligt og reelt billede af, hvordan Galge er som både musikere og mennesker.

Men nu der ikke var en plan, og alle, på nær Halfdan, ikke havde alverden at give sig til, var det mest naturlige selvfølgelig at køre til Hinnerup og købe de manglende waders. Så efter en køretur med lettere mangelfuld vejvisning, var det manglende par waders rekvireret, og Galge var klar til at iføre sig disse smagfulde beklædningsgenstande og posere til ære for undertegnede, og resultatet er altså, hvad der pryder artiklen her.

Galge i waders

Sjov, spas og plads til fordybelse

Efter at have tilbragt et par timer i drengenes selskab var det tydeligt, at Galge ikke er et band, der tager sig selv alt for højtideligt. Der skal være plads til at fjolle rundt, komme med åndssvage bemærkninger, iføre sig ubekvemt hobbyudstyr og tage en smule pis på metalgenren som helhed. Der er dog et punkt, hvor seriøsiteten er i højsædet, og intet overlades til tilfældighederne – og det er musikken. Herlig’s dødssmadder viste det nok ikke så tydeligt, men af det, jeg fik lov at høre af Løkkelig, så blev der bestemt ikke sprunget over, hvor gærdet var lavest, tværtimod. Noget som producer Christian også nikkede genkendende til. Galge er et band bestående af fænomenale musikere, der trods en velkendt genrekombination kan noget helt unikt, fortæller han. Derudover tilføjer han, at Galge er et band med en ukuelig arbejdsmoral, der hellere end gerne tager den tid, der kræves, for at gøre det ordentligt. Netop denne perfektionistiske tilgang var da også grunden til, a de havde valgt netop Mørkværk og Christian til at producere pladen, fortæller Søren. Ved Mørkværk er der, som han sagde, flueknepning af dimensioner. Der bliver virkelig gået i detaljen, og Christian har en holdning til det, som bandet spiller, og melder klart ud, hvis det godt lige kan gøres lidt bedre, lidt renere eller lidt federe.

Men for at vende tilbage til pladen, så på trods af at der stadig manglede vokal, og Sofus manglede at tilføje soli og diverse underlæg, så var det tydeligt, at Løkkelig får et mere black metallisk og melodisk præg. Sofus forklarede også, at de gerne ville noget andet og noget mere end bare smadr og hærg. Som han sagde, så havde de ligesom gjort det før. Dog ville de stadig bibeholde det tunge, og måske endda være tungere end nogensinde, men samtidig prøve at eksperimentere lidt mere med akkorder og melodier. Eksempelvis havde han lyttet en hel del til shoegaze, mens albummet blev skrevet. Derudover fortalte Søren også, at med albumformatet var der simpelthen bare mere plads til at eksperimentere, gå i dybden og generelt nørde detaljen noget mere, end der var på en ep, og med tilføjelsen af Halfdan var der også mulighed for at få mere struktur på de ekstreme og smadrede elementer. Bandet var faktisk lige ved at gå så langt som at kalde Løkkelig en mere sober plade, end Herlig, men så kom Søren i tanke om linjen fra nummeret ”Venus”: ”Føling så sublim dæk mig i Venus’ slim”. Umiddelbart ikke noget, der fordærver ungdommen, men når Søren så fortalte, at nummeret handler om samleje, så blev historien pludselig en anden. Denne lidt tvetydige tolkning af teksterne var da også noget, som Sofus og Søren bevidst var gået efter, da de skrev teksterne. Faktisk i en sådan grad, at bandet ikke engang tolkede teksterne ens, tilføjede de.

Galge

En Galgeskive tager den tid, en Galgeskive skal

Skulle man dog mangle en kort opsummering af, hvordan Løkkelig kommer til at lyde, så er det, ifølge Mathias, Beach Boys med distortion. Han mente så også, at Galge efter bedste evne har forsøgt at gøre musikken mindre lyttervenlig og dårligere, hvor Søren stemte i med, at der kommer mere clean vokal og flere breakdowns. Interessante udmeldinger der dog blev leveret med et smil på læben og i en lettere ironisk tone, så det er nok tvivlsomt hvor meget, man skal lægge i dem. Noget der også er af tvivlsom karakter, er pladens udgivelsesdato. Sofus vurderede, at det bliver engang til sommer, men senest ved årets udgang. Martin var dog mere sikker i sin sag, og mente, at det bestemt blev til sommer, da Løkkelig bliver en plade, der er perfekt at tage ud at bade til. Afslutningsvis kom Halfdan og Søren også med hver deres lille tip angående dødsmetal. Lad være med at spille det for jeres bedsteforældre, og lad være med at nævne, at I spiller dødsmetal, når I er på date.

Skulle man dog sidde og frygte, at Galge er ved at grave sig alt for langt ned i den melodiske black metal, så var det sidste nummer, jeg fik lov at høre, fyldt til randen med rigelige mængder hegn, hærg og smadder – man kunne med lidt god vilje kalde det for Galges ”Jenny From the Block”. Så efter at have tilbragt det meste af eftermiddagen og aftenen med Galge, tør jeg godt krydse fingre for, at Løkkelig bliver en ganske glimrende plade. Til jer, der var kæmpe fans af Herlig, I bliver måske nok lidt skuffede. Så mens I trøster jeg med den seneste langspiller fra Cannibal Corpse, kan vi andre forhåbentlig nyde, at Galge tager lidt mere af den metalliske pallette i brug. Dog kan vi alle ærgre os over, at hverken Tupperware eller Postnord er interesserede i at sponsorere bandet.

Tilføj kommentar