Danske Broadway Killers skal på turne med Bad Religion

Danske Broadway Killers skal på turne med Bad Religion

Punklegenderne fra Bad Religion har inviteret det danske band Broadway Killers med på tour rundt i Europa.

Broadway Killers har været en del af den danske og tyske undergrundsscene de sidste ti år, og har spillet flere hundrede koncerter over hele verden. De seneste par år har Broadway Killers turneret hovedsageligt i Tyskland og supportet Beatsteaks, Bad Religion og Anti Flag.

Nu er Broadway Killers inviteret på en større tour af legenderne i Bad Religion henover sommeren. Bandet spiller med på følgende datoer:

29. maj: Batschkapp, Frankfurt (D) 31. maj: Ancienne Belgique, Brussel (B) 11. juni: Rockefeller, Oslo (N) 24. juni: Les Docks, Lausanne (CH) 25. juni: Ticoli, Utrecht (NL) 26. juni: Huxley's Neue Welt, Berlin (D)

Det er noget af en drengedrøm for det danske band, der er et relativt ubeskrevet blad på den danske musikscene, men som i den grad har ramt rigtigt i udlandet. Bad Religions egen Jay Bentley udtaler følgende om det danske band:

“My favorite newest new group is out of Denmark and they’re called Broadway Killers. I watched them play and I told them, “You guys are really good, as good as anything that I have ever seen." They’re super passionate, super willing to be creative and do shit that’s way out of the norm. I really like that. I like bands that are willing to try something different.

Bandet kan derudover offentliggøre at de har underskrevet en pladekontrakt med Mighty Music. Deres debutalbum, udkommer til efteråret.

Tilføj kommentar