Visigoth
Visigoth

Visigoth

Drafthouse Hamburg, Hamburg

-

Kvintetten Visigoth, der stammer fra Salt Lake City i USA, har lige siden bandets dannelse i 2010 bestået af Jamison Palmer og Leeland Campana på guitar samt Jake Rogers på sang. Men allerede i 2011 kom Mikey T. og Matt Brotherton til på henholdsvis trommer og bas, så det var et solidt lineup, der måtte stå på scenen i etablissementet Drafthouse på Reeperbahn i Hamborg både fredag den 28.4.2023 og lørdag den 29.4.2023. Konceptet fra Visigoths side var, at de ville spille deres “old shit” om fredagen og “new shit” om lørdagen, hvilket dog ikke var blevet kommunikeret ud fra Drafthouses side. Ej heller var begyndelsestidspunktet for koncerterne annonceret ordentligt, så en fyldt sal af metalheads stod og ventede på deres idoler i over to timer fredag, mens Visigoth lige pludselig stod på scenen lørdag og kun fik lov til at spille lidt over en time, fordi et andet band angiveligt skulle spille efter dem. Hvem og hvad det var, blev ikke klart for Heavymetal.dk’s udsendte, der var kommet for at se Visigoth – og ikke andet! Og det var en rigtig god oplevelse, for vil du have old school powermetal uden “snyd” – ikke noget med in-ears eller backingtrack dér – så er Visigoth det perfekte valg!

Dag 1: 28.4.2023

Denne fredag aften havde Visigoth som sagt deres gamle sange på programmet, og Jake gjorde opmærksom på, at flere af sangene ikke var blevet spillet uden for USA før dette års Europa-turné. Amerikanerne var oplagt til at have en fest og sparkede koncerten i gang klokken 21.15 med klassikerne “Dungeon Master” og “Mammoth Rider”, der gik rent ind hos publikum, der for størstedelens vedkommende havde fundet deres battlevests frem i aftenens anledning. Der fulgte et par af de ældgamle sange, hvorefter Jake holdt en tale for deres store afdøde forbillede, Manilla Roads Mark “The Shark” Shelton, og gav en coverversion af “Necropolis”. Publikum var godt med og bidrog med “Visigoth”-heppekor, så snart der var det mindste break. Pauserne brugte Jake til at tylle en masse Jägermeister, som han havde medbragt i en 0,7-liters flaske. Det bidrog til en meget løssluppen stemning fra frontmandens side, der både inkluderede meget fine dansetrin og – efter at have introduceret ”Creature of Desire” som en sang, der enten kan handle om kvinder eller motorcykler – beføling af sin bandkammerats bagdel, hvilket ikke faldt så god jord hos vedkommende. Det var i det hele taget en aften i kærlighedens tegn, for et løbende citat var “Metal is love”. Efter “The Revenant King” gik Jake all in og hoppede ned blandt publikum for at starte en gedigen gang moshing, hvilket fik en fan til at give ham en stor krammer. Dette skulle have været aftenens sidste sang – også ifølge sætlisten, som Heavymetal.dk’s udsendte fik lejlighed til at kaste et blik på. Men de tilstedeværendes begejstring og “One more song”-råb fik lokket Visigoth op på scenen igen, og da der blev råbt “Traitor’s Gate” for fuld hals, måtte bandet give efter, selv om sangen egentlig hørte til på lørdagens program. Alt i alt kan man sige, at musikerne var virkelig velspillende og publikumsnære, og lyden på instrumenterne var god. Vokalen gik dog ikke så tydeligt igennem over hele linjen – men den intense og opløftede stemning, hvor de fremmødte skrålede med på alle sangene, vejede denne lille manko op, så man gik derfra efter knap halvanden time med en fornemmelse af, at alle havde gjort deres bedste. Det er altid fedt, når bands giver highfive til de fremmødte og lader dem i første række klimpre lidt med på guitaren!

Sætliste:

  1. Dungeon Master
  2. Mammoth Rider
  3. Call of the Road
  4. Final Spell
  5. Necropolis (Manilla Road-cover)
  6. Blood Sacrifice
  7. Creature of Desire 
  8. Iron Brotherhood
  9. The Revenant King

Encore

  1. Traitor’s Gate

8/10

Dag 2: 29.4.2023

På andendagen blev koncerten skudt i gang noget tidligere end på førstedagen, så derfor havde man ikke allerede ondt i fødderne, inden spasen overhovedet var begyndt. Allerede fra første tone i “Steel and Silver” var der en betydelig forbedring i lyden sammenlignet med fredagens koncert, og i det hele taget virkede bandmedlemmerne friske og veludhvilede. Det kom både til udtryk i selve performancen, men også i kontakten til publikum, der blev opfordret til at vågne op og gå totalt grassat, hvilket de fleste også tog meget alvorligt. Da Jake introducerede “Salt City”, mente han, at denne sang som regel ikke er så populær i Tyskland, da sangen jo handlede om deres egen hjemby, og de fleste af de fremmødte nok aldrig havde været der. Men der havde han vist nok undervurderet tilskuernes entusiasme, for de sang med af deres lungers fulde kraft. Da bandet forlod scenen efter “Trator’s Gate”, havde de fremmødte slet ikke fået nok endnu, og nogle råbte endda: “10 more songs”. Efter en kort pause kom Visigoth ud igen og spillede noget mere – det blev ikke til 10 sange, men tre er jo bedre end ingenting. Også lørdag bidrog de fremmødte med “Visigoth”-råb, som Jake igen kvitterede med sine efterhånden kendte dansetrin, der dog blev toppet af numsevrik efterfulgt af kommentaren: “I don’t even have an ass”. Således var humøret, både hos publikum og tilsyneladende også hos bandet, i top, hvilket særligt kom til udtryk under “Iron Brotherhood”, hvor jeg endnu engang blev mindet om, hvor fantastisk det er at være del af metalfællesskabet: Det er sgu noget, der rykker, når folk står side om side og besynger broderskabet – og søsterskabet! Under “The Revenant King” lod Jake et par af os i første række synge med i mikrofonen, hvorefter han igen tog et bad i mængden som afslutning på denne koncert, der var absolut genial – nok blandt de bedste, jeg har set til dato. Der var masser af fede guitarsoli, en massiv baslyd, buldrende trommer og en fantastisk vokalperformance.

Sætliste:

  1. Steel and Silver
  2. Hammerforged
  3. Abysswalker
  4. Salt City
  5. Outlive Them All
  6. Trator’s Gate

Encore:

  1. Iron Brotherhood
  2. Blood Sacrifice
  3. The Revenant King

 

10/10

Kommentarer (2)

Jon

Fedt koncept fra bandets side

Fedt koncept fra bandets side af! Ærgerligt promoteren ikke havde fået formidlet det tydeligt nok. Også vildt underligt de kunne finde plads til Salt CIty og ikke Warrior Queen i setlisten. Det forstår jeg sgu ikke

Erika Karmdrage

2 timer iblandt metalheads på Reeperbahn

Godt jeg ikke tog min datter med til den koncert. Som de fleste andre piger med downs-syndrom elsker hun powermetal. Men 2 timers ventetid er godt nok for meget...