Foto: Matilde Bresciani
Torn From Oblivion
Besøg fra Holland
Torn From Oblivion var et meget ukendt navn på Stengade denne aften. Bandet stammer fra Eindhoven i Holland, hvor de for nylig blev samlet op af det danske musik- og managementbureau Prime Collective, hvilket forklarer, hvorfor de skulle spille koncert på dansk grund. Bandet har opnået succes med udgivelsen af deres single ”Skin & Splinters” og er kun blevet større efter udgivelsen af deres EP ”Transcend”. Med kun fire års eksistens under bæltet og ingen tidligere danske koncerter var der altså væsentlig længere kø til SPLITs merchbod end til Torn From Oblivions. Men måske kunne et udsolgt show på Stengade hjælpe? Det måtte komme an på koncertens kvalitet.
Ingen tid at spilde
Det var tydeligt fra start, at Torn From Oblivion ikke bare var dukket op for at spille. Bandets udtryk var fra start til slut både højenergisk og intenst. Kombinationen af melodier og rytmer gav musikken noget variation, som fungerede godt live, fordi bandet dermed havde mere at byde på end blot tyngde. Det tog derfor ikke publikum lang tid at blive overbevist om musikkens kvalitet. Dog var det tydeligt, at det stadig var tidligt på aftenen,
og folk lige skulle op i gear samt have et par fadøl mere, før de kunne give den fuld skrald. Det satte en naturlig begrænsning for koncertens første del. Til gengæld havde forsanger Mees Stevens energi nok til at kompensere en smule for det. Men kun få numre inde i koncerten begyndte bandets energi at smitte nok af på publikum til, at der blev åbnet en pit. Den bestod primært af two-stepping, hvilket også var til at forvente til et hardcore-show. Det hjalp med at skabe den kinetiske energi, der løfter stemningen til koncerter som denne.
Alle i bandet spillede snorlige fra start til slut. Især med en genre som hardcore/deathcore er den tekniske sværhedsgrad høj, og derfor var det en klar styrke, at bandet kunne levere materialet så præcist uden at miste intensiteten. Det virkede ikke, som om de skulle kæmpe for at holde musikken sammen, hvilket gjorde, at fokus i stedet kunne sættes på energien. Det hjalp også, at lyden på Stengade var så god og uden den rumklang, der nemt kan forstyrre lydudtrykket. Det gjorde især de hurtige og tunge passager langt mere effektive.
Lyset og scenografien var minimalistisk. Her tvivlede jeg på, at jeg var alene om at mene, at det fungerede helt fint på et mindre spillested. Bandet havde ikke brug for en stor produktion for at skabe en stemning, og det minimalistiske udtryk lod musikken og energien være i centrum. En ting, der dog blev kommenteret, var, hvor ubeskriveligt mørkt der var. Det spillede naturligvis en rolle i forhold til at øge intensiteten, men når der var en pit i gang, blev det samtidig en praktisk ulempe. Det var ikke bandets skyld, men det påvirkede alligevel koncertoplevelsen og gjorde det sværere at få det fulde udbytte af den energi, der var på gulvet. Bandet havde jævnt godt fat i publikum gennem hele koncerten. Sættet var kun omkring en halv time langt, men havde til gengæld et godt flow hele vejen i gennem. Bandet fik skabt en god introduktion til deres musik og vist, hvad de kunne live. Det var tydeligt, at der ikke var mange, der kendte deres musik, men alligevel fik de nummer efter nummer mere og mere gang i publikum. Det største problem var derfor næsten, at koncerten sluttede, netop som den begyndte at få det momentum, den havde brug for. Et kvarter mere kunne have givet bandet mulighed for at bygge videre på udviklingen blandt publikum og gøre koncerten endnu mere overbevisende.
Sådan skal en support gøre!
Torn From Oblivion gjorde næsten det, de skulle. Det var ikke en hæsblæsende eller perfekt koncert, og publikum havde en smule svært ved at komme i gang de første par numre. Og der var enkelte elementer, der ikke helt ramte det, de gerne skulle. Primært i Stevens’ clean-vokal. Den fungerede ikke altid lige overbevisende, og sammenlignet med resten af bandets præstation blev det tydeligt, at vokalen var det svageste led. Ud over dette var der ikke meget at sætte en finger på. Instrumentalt var bandet skarpt, energien blev tændt, og lyden gav dem gode betingelser for at vise, hvad de kunne. Det var en solid support til en aften, der fra start var dømt til at stikke fuldkommen af. Bandet leverede en god forret, og her var der ikke meget mere, man kunne bede om.
SPLIT
Musik for adrenalinjunkies
SPLIT er efterhånden et velkendt folkeeje på den danske hardcore-scene, hvilket er imponerende, når de kun har eksisteret i omkring to år. Bandet består af en gruppe kammerater fra Amager, der tydeligt kender deres rødder, men samtidig har skabt et unikt og moderne udtryk på deres nyeste EP A Thousand Reflections.
På kort tid har deres vækst og indflydelse i det danske metalmiljø fået ry for ikke bare at være en god, men også en fuldkommen vanvittig koncertoplevelse. De unge amagerkanere havde dog en ordentlig opgave i at skulle følge op på Torn From Oblivions solide supportoptræden. På det udsolgte spillested Stengade var publikum spændte på, hvad der var i vente, og i det sekund bandet trådte på scenen, var der ingen tvivl om, at deres ry som liveband ikke var kommet ud af ingenting.
En hidsig fornøjelse
SPLIT vidste fra start, hvordan man skulle varme det lune Stengade-publikum op til et punkt, hvor alle blev godt gennemstegt. Deres intro ”The Sheep” var ubeskriveligt effektiv til at skabe en intens og næsten frygtindgydende spænding. Til shows som dette kan det ofte virke lidt fesent, når bandet blot går på scenen og går i gang med at spille. Derefter tog det fire slag på hihatten for at sende publikum ud i et fuldkomment kaos. Det var ragnarok fra start, og det var tydeligt, at det her kun var begyndelsen. Hvor Torn From Oblivion skulle arbejde sig ind på publikum, havde SPLIT fordelen af at være et band, folk allerede kendte og havde forventninger til. Det kunne mærkes med det samme. Ligesom da Torn From Oblivion spillede, var lyden sprødere end denne der grønne pose Kims chips, vi alle elsker.
Forsanger Benjamin Jeppesen gjorde det tydeligt, hvor taknemmelige de faktisk var, for at så mange folk var dukket op. Om han havde glemt, hvor store de var blevet, kunne være lige meget, da han virkede oprigtig i det, han sagde. Det sendte fra start et signal om, at bandet ikke var her for blot at levere et halvgodt show, men for at give den alt, hvad de havde, og mere til. Det kan man vist godt sige, vi fik. Og de behøvede ikke engang prøve særligt hårdt for at få publikum med. De holdt fast i os med hård hånd og nægtede at give slip. Stemningen fejlede i hvert fald ikke noget. Det interessante var dog, at SPLIT ikke kun skabte kaos gennem musikken. Bandets energiske stage-presence gjorde også, at man følte sig som en del af koncerten frem for blot at stå og se på. Det er bestemt en væsentlig del af forskellen mellem en god og en fantastisk hardcore-koncert.
Sættet var, som forventet til hardcore, ikke særligt langt. Normalt ville jeg nok blive småfornærmet, hvis en headliner spillede i under en time, men når musikkens intensitet krævede så meget fysisk, passede længden også. Her fungerede den kortere spilletid faktisk til bandets fordel, fordi koncerten aldrig nåede at miste intensitet. Hvor det for alvor kunne mærkes, var i varmen. Om Stengades udluftning ikke var stærk nok, eller SPLIT simpelthen bare fik revet publikum så hårdt over, at det var umuligt at undgå, så var det i hvert fald en hed oplevelse. Her skal det også pointeres, at jeg deltog i pitten, da det personligt øgede den overordnede koncertoplevelse. Det gør naturligvis også, at min oplevelse af koncertens intensitet er anderledes end for en, der stod uden for pitten, men i dette tilfælde var det netop den fysiske del af koncerten, der gjorde SPLIT så effektivt som liveband.
Hardcore er ikke kendt som en blid liveoplevelse. Det var det bestemt heller ikke til SPLIT. Uheld var umulige at undgå, når der blev moshet og two-steppet i vild grad. Her resulterede det desværre også i, at der var en ulykke under det, der antageligvis var koncertens sidste nummer. I anmeldelsen vil det af respekt for offeret ikke beskrives i detaljer, hvad der foregik. Blot at det ikke var nogens hensigt eller skyld, og at bandet hurtigt fik øje på problemet og tilkaldte hjælp. Her var det tydeligt, at udtrykket "sikkerhed først"; blev respekteret, som det skulle.
Det bliver ikke meget vildere
SPLIT leverede en historisk koncert på Stengade. Man kunne nok ikke have gjort noget ved varmen, så hvor træls den end var, var den på en eller anden måde også en del af oplevelsen. Det var i hvert fald en himmelsk følelse at få frisk luft efterfølgende. Bandet leverede en snorlige, fremragende og dedikeret koncertoplevelse, hvor musikken blev spillet lige så intenst og med fuldstændig samme tyngde som på plade. Det er måske den største styrke ved koncerten: SPLIT formåede at overføre energien fra deres indspillede materiale til scenen uden at miste kontrollen over musikken. Nu var det uheldigt med ulykken. Det kan naturligvis ske til højenergiske, krævende og risikofyldte aktiviteter som moshing. Og da uheldet skete mod koncertens slutning, får det ikke indflydelse på den endelige karakter SPLIT viste, hvordan man holdt en fest, og de sørgede for, at hver og én på det udsolgte Stengade var Amager-hardcore-fanboy/girl/by, da de tog hjem. Det var en ideel halvtime til at få lukket alt det krudt ud, der kunne havde opbygget sig i ugens løb. Det var en harmoni mellem band og publikum, man sjældent ser, og med fordelene som god lyd og et fyldt spillested var alle faktorerne i top. En uforglemmelig koncert!
Jeg vil gerne tilføje en ekstraordinær ros og tak til både publikummet, bandet, vagterne og personalet på Stengade for deres proaktivitet og håndtering af situationen ved koncertens slutning. Derudover sender jeg tanker og god bedring til dig, der kom til skade.