Seneste plade fra New Yorker-trioen Prong, det eponyme album Prong, er for nyligt anmeldt her på heavymetal.dk. Alt i alt var det ikke nogen voldsomt prangende skive, men jeg må alligevel tage hatten af for bandets bagkatalog og den evigt undervurderede frontmand Tommy Victor. De leverer altid varen live, og derfor drog denne anmelder selvfølgelig afsted til Hotel Cecil i København for at få sig en på opleveren. For selvom de tilsyneladende kan skuffe lidt på plade, var jeg op til koncerten overbevist om, at det ville blive en dejlig aften.
Harmful
Solid support
Med sig på turné rundt i Europa har Prong følgeskab af tyske Harmful. Jeg må med skam indrømme, at jeg før denne aften ikke kendte voldsomt meget til bandet, andet end det er en fusion af alternativ rock og noise rock fra Frankfurt. Sidst jeg så Prong, var det i Pumpehuset i 2019, hvor det var danske Statement, der udgjorde supporten. Så om ikke andet er det fedt at se noget, man ikke kender så godt fra sin egen baghave.
Lang næse til de sløve
Harmful er ligesom Prong et band med en lang historie. De startede i 1992, men holdt pause fra 2014 og helt frem til sidste år. Det er så også forklaringen på, at deres diskografi altså har lidt år på bagen og nyeste plade er fra 2013. Men det stoppede bestemt ikke de tre tyskere, der kom rigtig godt fra start med nummeret “Ler”. Efterfølgende fik vi hidsige “Noxious” og “Burst”, og herfra måtte undertegnede ikke-kender konstatere, at betegnelsen ‘alt rock møder noise’ passer utroligt godt. Halvskrigende vokal, dissonant guitar, tunge basgange og eminente stramme trommer.
Kendere blev glade for det stærke “Ordinary People”, og vi fik skam også “Elaine” fra 2007-albummet, som blot hedder 7, der blev produceret af ingen ringere end bassist Billy Gould fra Faith No More. Samme Gould var endda også med i bandet en kort periode.
Harmful gik på scenen foran en snes mennesker. Og lad det være en lærestreg til de danske koncertgængere ikke at komme dryssende lige før hovednavnet. For de fremmødte virkede oprigtigt positivt overraskede over Harmful ligesom undertegnede skribent. Havde vi ikke glædet os så meget til Prong, kunne man sagtens have ønsket sig mere, da sidste nummer “D.H.A.” klingede af.
Hatten af for Harmful
Der er næsten ikke noget federe end at opdage et fedt nyt band, og det tør jeg godt sige, var tilfældet for en hel del denne aften. Ikke kun mig. Normalt står der mange i baren og snakker under supporten, men ikke her. Der var flot opbakning til Harmful foran Hotel Cecils scene, og i perioder var der stort set mennesketomt i baren. Godt gået, og forhåbentlig på gensyn en anden gang.
Setlist:
1. Ler
2. Noxious
3. Burst
4. Forfeiture
5. What
6. Vault
7. You Asked For
8. Incline To Fail
9. Elaine
10. Exhausted
11. Innocent Hell
12. Ordinary People
14. Skulk
15. D.H.A.
Prong
Tommys trio
Da svingdøren i Prong aldrig står helt stille, var det ingen overraskelse, at de havde skiftet både bassist og trommeslager siden sidst, jeg så dem. Ingen Jason Christopher på bas, og desværre heller ingen Aaron Rossi på trommer, da denne døde alt for ung sidste år af et pludseligt hjertetilfælde. Må den tidligere Ministry-grydebanker hvile i fred.
Bag Tommy Victor kunne man finde bassist Christopher Dean og trommeslager Tyler Bogliole, som også medvirker på seneste album, men Prong er og bliver Tommy Victors band og hans hjertebarn over dem alle. Og hans passion for musikken fejlede bestemt heller ikke noget.
Prong som vi kender og elsker dem
Man kunne selvfølgelig forvente en koncert med en del af det nye fra Prong, men også et vist fokus på diverse gamle hits. Jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen, hvis jeg påstår, at mange blandt publikum glædede sig til skæringer fra mesterværket Beg To Differ og i særdeleshed “Whose Fist Is This Anyway” og klassikeren “Snap Your Fingers, Snap Your Neck” fra den næsten lige så store klassiker, Cleansing. Man håbede bare, ærligt talt, at aftenen ville bestå af flest klassikere. Og vi blev ikke skuffede.
Sættet blev åbnet med “New Commission” fra nyeste album og blev fulgt op med “For Dear Life” og “Beg To Differ”. Forrygende start. Og der var bestemt heller ikke nogen, der stod stille. Særligt ikke bandet, der var uhyre veloplagt fra første sekund. Man frygtede ellers en svækket Tommy Victor, da han entrerede scenen med en dampende tekop og to forskellige slags mundspray. Men sygdom eller ej var der ingen slinger. Der blev joket med publikum, hoppet og headbanget, og helt forrygende fantastisk blev det, da “Lost And Found” fra Beg To Differ blev leveret med lige dele overskud og energi. Både Victor og Christopher Dean havde tydelige in-ear-udfordringer undervejs, men det blev tacklet yderst subtilt og professionelt, og det var de færreste, der bed mærke i det. Bevares, det er ikke Tommy Victors første tur i manegen, men respekt herfra for dedikationen til faget og den eminente kontakt med publikum trods små benspænd.
Som set og hørt så ofte før, kan det meget vel tage gassen af ballonen, når bands smider nyt materiale ind mellem klassikere. Det var også tilfældet med et nummer som “The Banner”, der bare er ét af mange numre fra den nye plade, der lyder som noget, Victor kunne skrive med lukkede øjne. Men heldigvis dvæler Prong ikke ved to-tre numre i streg af hver otte minutters varighed. Der skal være smæk på. De små afstikkere var hurtigt overstået og passede fint ind i sættet, og så kunne man ellers gå agurk igen til numre som sublime “Cut Rate”, “Revenge Best Served Cold” og ikke mindst “Power Of The Damager”, der blev dedikeret til afdøde Aaron Rossi. Herlighederne gik en anelse ned i kadence efter “Dark Signs”, og der blev ikke danset nær så meget på de forreste rækker som tidligere i koncerten. Det blev der rådet bod på, da vi nærmede os slutningen. Her fik vi selvfølgelig “Whose Fist Is This Anyway?”, “Snap Your Fingers, Snap Your Neck” og “Third From The Sun”. En eminent afslutning på en Prong-koncert, der var præcis, som den skulle være.
Kunne næsten ikke være bedre. Næsten …
‘Den udmærkede, men noget rutineprægede præstation’. Således lyder definitionen på karakteren 10 på den gamle 13-skala, og den passer glimrende til aftenens absolut godkendte gensyn med drengene fra Lower East Side på Manhattan. Vi fik præcis, hvad vi kom efter. Hverken mere eller mindre. Det kan i sig selv lyde en anelse negativt, men sådan skal det bestemt ikke forstås. Efter omtrent 40 år med Prong, forventer man nemlig en koncert, der er til mindst otte kranier, og det var lige, hvad vi fik. Lidt mere gas, lidt mere power hele koncerten igennem og lidt mere energi fra flere end blot de allerforreste publikummer havde trukket karakteren op. Men på en kold torsdag, hvor The Browning også trak folk i Vega, og Hotel Cecil dermed ikke kunne fyldes, kunne det næsten ikke være anderledes.
Setlist:
1. New Commission
2. For Dear Life
3. Beg To Differ
4. Irrelevant
5. Unconditional
6. Lost And Found
7. The Banner
8. Cut Rate
9. Power of the Damager
10. Revenge
11. Fear The Sun
12. Dark Signs
13. Unfortunately
14. The Uprising
15. Turnover
16. Device
17. Broken Peace
18. Whose Fist Is This Anyway?
19. Snap Your Fingers, Snap Your Neck
20. Prove You Wrong
21. Third From The Sun