Pretty Maids - Fermaten - 11. december 2014
Pretty Maids Heavymetal.dk

Pretty Maids

Fermaten, Herning

Officiel vurdering: 7/10

At skulle anmelde et band, jeg siden 1989 har fulgt på afstand, frontrow, backstage, som facebook skribent for m.m. er på ingen måder nogen nem opgave. Pretty Maids fan blev jeg faktisk ved et tilfælde, hvor jeg havde lånt en Iron Maiden LP af en kammerat, men i stedet lå ”Future World” indeni, og hermed var alting ændret. Og så kom dette band oven i købet fra Horsens. Kan huske det var en smule sejt at de havde taget kunstner navne for at kunne begå sig bedre i det store udland, og i dag når man møder drengene så er det på deres danske fornavne, og det er med ”hvordan har konen og børnene det” & ”Tak for sidst” m.m. 

Nå, men jeg har på ingen måder tal på hvor mange koncerter jeg har set med disse søde mennesker. Vi er et pænt stykke over de 75 i hvert fald, hvor turen til Schweitz for at overvære indspilningen af live DVD´en nok var et af højdepunkterne. Men nu skal det dreje sig om en helt almindelig torsdag aften i december måned. Og det er efterhånden blevet en tradition, at Pretty Maids som så mange andre bands spiller et par julekoncerter. I 2014 er disse koncerter så blevet til en mindre jule tour der ender et sted i Tyskland den 20. december. 

Fermaten i Herning lægger i aften scene til, og jeg var på forhånd klar over, at der på ingen måder ville blive noget nært fuldt hus, hvilket vise sig at holde stik. Der var vel omkring 150 der var dukket op denne kolde torsdag, men på den anden side, og efter så mange koncerter. Jeg ved, at det ikke er antallet af publikummer der skal holde Hammer og co. fra at holde en fest, og sådan blev det. 

Har man fulgt lidt med på facebook, aviser osv. så kunne man ikke undgå at se at ugen før i København havde man haft en gæst med på scenen, i form af Søren Andersen, som spillede med på en stribe numre. Han var sparet væk i aften, og setlisten noget nedbarberet til et mere noget mere ”greatest hits” set uden de store dikkedarer. Hvorimod Københavnerne fik et næsten to en halv times set med numre, som i har været spillet live i mange år og der kunne stemmes på numre bandet skulle spille. 
Men når alt dette så er sagt og skrevet så var det på ingen måder en dårlig koncert, slet ikke. Der blev lagt for lang med ”Mother of all lies” fra den seneste skive ”Motherland”, og fra starten var der stor spilleglæde hos de fem på scenen, der dog havde svært ved at få det lidt sløve publikum med denne aften. Og så var det ellers over stok og sten i godt og vel halvanden time, hvor vi blev forkælet med goodies fra bandets efterhånden store bagkatalog. Et lyspunkt denne aften var en kongefed version af ”Yellow Rain” fra 1987, og her skal keyboardspiller Morten Sandager havde kæmpe ros for at smide den ene lækre ”klangflade” efter den anden i nummeret. Og ej at forglemme sanger Ronnie Atkins, der for kort tid siden fyldte 50 der stadig har en af de stærkeste stemmer i branchen. 

Og ikke en aften med Pretty Maids uden smil og grin fra scenen. Man kan mærke at de lever og ånder for det de laver, men der også plads til en enkel “fejl 40” i ny og næ, men det gode ved PM er at de tager sådanne men ed ophøjet ro og griner af det, og det er fantastisk at se - overskud på den fede måde.
Slutteligt fik vi ”Future World” og balladen over dem alle ”Please don´t leave me”, samt en af bandets to jule hymner. Tid til et backstage besøg efter koncerten blev det også til, en enkelt bajer og de sædvanelige røverhistorier. Alt i alt en dejlig aften. 

Skrevet af Stefan Madsen / Gæste anmelder
 

Tilføj kommentar